Hvordan er din vibration i dag?

Hvordan er din vibration i dag?

Rigtig mange af os er slet ikke klar over, at vi udsender energi hele tiden – måske du alligevel har undret dig over, at en person drejer hovedet og kigger mod dig, hvis du har kigget på vedkommende? Det var sådan jeg for efterhånden mange år siden begyndte at tænke over, om jeg mon udsendte et eller andet som andre kunne fornemme.

Men hvad er det for noget vi vibrerer, hvad er det vi udsender? Vi står op gør os klar til dagens gøremål – måske orker vi dem ikke, måske glæder vi os til dagen. De to modsætninger giver to ret forskellige følelser – den ene er: Åh nej jeg orker det virkelig ikke i dag – den anden: Nøj jeg glæder mig godt nok meget til, hvad der kommer til at ske i dag. Hvilken følelse er bedst? Det må være 10 år siden nu, hvor jeg blev bedt om at mærke efter hvad min mavefornemmelse sagde. Jeg anede ikke hvad manden snakkede om – jo jeg havde da hørt termen før, men jeg vidste faktisk ikke, hvad det var, man skulle mærke efter. Jeg var SÅ vant til altid at tænke over, hvad andre ønskede, jeg skulle gøre og hvordan jeg skulle opføre mig. Det hele foregik i en tankeproces i mit hoved. Jeg var så vant til at resonere mig frem til den rette beslutning, for havde jeg gennemtænkt scenariet fra a-å. Det var sådan jeg havde jeg lært mig selv, at jeg ville være bedst forberedt – selvfølgelig også på den værst tænkelige situation, såfremt den skulle opstå – og ja sjovt nok opstod der ret tit noget bøvl dengang.

Men tilbage til den øvelse som jeg fik for de nok 10 år siden, den gik nemlig som sagt ud på, at jeg skulle mærke efter i maven, hvad den rigtige beslutning for mig ville være. Jeg kan love dig for, at det var en svær øvelse, og for dig, der altid har mærket efter i maven, må det være ufattelig svært at forstå, at der er nogen der ikke kan mærke/fornemme, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Man kan vel sammenligne det med, at en danser (ja det kunne være mig selv) ikke kan forstå, hvordan nogen kan danse ude at rytmen.

Øvelsen jeg fik gik i sin enkelthed ud på følgende:

  • Først tænker man på noget virkelig ubehageligt – og mærker det i maven
  • Dernæst tænker man på noget helt igennem vidunderligt – og mærker det i maven

Det giver to ret forskellige følelser, lidt svært at mærke forskel i begyndelsen, for jeg oplever de sidder samme sted. I dag mærker jeg en enorm forskel på de to modsatrettede følelser. En ret enkel og ret virksomt metode.

Nu er det så, at man kan tage denne øvelse ret meget længere. For hvordan føles det i din krop i dag? Føles det rart, er du nok i færd med at forvente dig en rar dag med gode oplevelser. Føles det dårligt indeni, er du måske forudindtaget om hvad din dag bringer, det kan også bare være, at du har fokus på noget der er dårligt. Føler du ingenting, kan det måske være en ide og undersøge, om du er en tænker, med det mener jeg, at det er din hjerne, der styrer, og du derfor ikke mærker din krop. Nogen af os har desværre fået lukket helt af for følelserne, det kan der være mange årsager til – en af dem kan være, at der i vores liv kan være sket nogle forfærdelige ting, som gør at vi med hjernen lukker følelserne nede.

Jeg vil dele en metode med dig som jeg selv har haft (og stadig har) rigtig stor glæde af: Mediter! Mediter, mediter og mediter – eller tag dig en lur, hvis det er umuligt at meditere. Mediter dig ind i super gode følelser, sæt eller læg dig godt til rette – meget gerne sammen med dit kæledyr hvis du har et. Om det så bare er i 30 sekunder du mærker den bedste følelse indeni – det er det hele værd. Næste gang kan det være du kan holde den i et minut – og næste gang lidt længere. Hvorfor kan jeg anbefale dette? Det er simpelthen fordi det er SÅ fedt at ha det godt indeni! Og det smitter  😀

meditation2

 

 

Min kat Simba elsker når vi mediterer – han spinder så skønt, og jeg tror også, at han får noget godt ud af det. Mit yndlingssted til meditation er liggende i min store grønne sækkestol, helt tæt på de store vinduer.

 

 

 

Følelser kan være skønne, men de kan også være helt forfærdelige. Se gerne min artikel Følelser hvad skal vi med dem

Som jeg tænker det, er vores følelser som en GPS – de er retningsgivende for hvad vi tiltrækker ind i vores verden – kig eventuelt på min artikel Glad og positiv eller negativ og bekymret

Jeg ønsker dig en super god dag med masser af god energi!  😀

2 thoughts on “Hvordan er din vibration i dag?

  1. Det er så skønt ar læse om din viden, du forstår at formulere så flot.
    Selvom jeg ikke altid er bevidst omkring om mange ting du skriver, kan jeg alligevel nikke genkendende til dem. Ha en dejlig dag 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *