I følge Robert Rosenthal, har en lærers forvetninger til en elev en direkte effekt på elevens præstation eller mangel på samme – dette kaldes Rosenthal-effekten. Naturligvis gælder dette også for en leders forventninger til en medarbejder og omvendt – Det er der ikke noget nyt i, er jeg sikker på, mange vil tænke – men jeg vil gerne med denne artikel stikke lidt dybere, for er det ikke interessant, hvordan man med denne tænkning også har indflydelse på, hvordan man oplever kæresten, ægtefællen, naboen, ekspedienten, bankdamen, forsikringsselskabet mm?
Hvis man leger lidt med teorien som Robert Rosenthal har udviklet i samarbejde med Lenore Jacobson, kan man faktisk godt inddrage den i sin almindelige hverdag og ikke kun forholde den til det professionelle liv.
Hvis nu denne tænkning er rigtig, så må vi jo have en stor indflydelse på, hvordan vi oplever andre menneskers gode adfærd eller mangel på samme? Altså vil det sige, at vores umiddelbare mening om et andet menneske faktisk har samme tendens til at være selvopfyldende.
Kan der være en sammenhæng mellem, at man tænker, at naboen er et virkeligt rart menneske, og han/hun så også er det? Kan der være en sammenhæng mellem, at vi tænker, at der altid er en kæmpe kø i Bilka og at de ret tit er sure det sted, og at det faktisk som regel så også er det vi oplever? Det er da interessant at tænke over, synes jeg.
Det handler alt sammen om hvilke følelser vi sender ud mod vores verden. Forventer vi verden er et godt sted, så vil vores fokus være på alle de gode ting, der sker i vores verden, og vi lægger dermed ikke så meget mærke til det negative. Er vi derimod sikre på, at andre mennesker er sure og ubehagelige, så er der faktisk en tendens til, at vi kun opfanger alt det i omgivelserne, der minder os om dette. Der skabes et større og større momentum i den retning, der er fokus. Møder vi samtidig mennesker, der har samme overbevisning som os selv, så skabes der yderligere betydning, og dermed et kraftigere momentum.
Hver dag er der interaktioner mennesker imellem – og der er mange meninger om andre, hinanden, ting og oplevelser. Vi går hver især i vores mikroverden, med vores overbevisninger om nogen og noget, og hvis disse overbevisninger i følge forskning har en effekt, på det vi møder, så må vi jo have mulighed for at have indflydelse på, hvordan andre og verden møder os.
Politisk bruges der masser af forskellige metoder til at skabe nye diskurser i vores samfund. Meningsdannere, – dem der sætter ”historierne” i gang har mere indflydelse, end man kan forestille sig – som oftest bruges medierne som redskab, hvis der skal skabes en fælles diskurs (mening) i samfundet. Her er der tale om et makroperspektiv.
Når regeringen taler om uddannelsessnopperi er det alene for at få en mening plantet i vores bevidsthed. Men skabes der så ikke på den måde en negativ forventning og mening til dem, der har knoklet for at få gennemført den lange uddannelse, som så bare lige skal finde jobbet? Hvis ingen (ikke engang regeringen) tror på succes, kan der så skabes succes – set udfra Rosenthal-effekten?
Det synes jeg er en interessant tanke. Hvad og hvordan tænker du om chefen, kollegaen, naboen, og alt muligt andet? I følge Rosenthal-effekten, så har det du tænker en tendens til at blive selvopfyldt.
Sidst men absolut af meget stor betydning, så har det også en kæmpe betydning, hvad du tænker om dig selv. Tænker du, at du kan eller tænker du, at du ikke kan – så har du helt sikkert ret! Forvent mere og mere, at du godt kan, det du gerne vil, og dyrk de gode sider – det vil du kun vokse endnu mere af, og det er godt for både dig selv og din verden.
1000 tak fordi du læste med!