Følelser – hvad skal vi med dem?

Hvis man er fuldstændig i stand til at udtrykke sig selv frit, er der ikke grobund for depression. Men er man undertrygt, eller undertrykker man sig selv, er der grobund for depression.

Sådan som jeg oplever min verden gavner det, at man er ærlig overfor sig selv om, hvad man føler. Er man ked af det, bør man ikke lukke følelsen nede – jeg har erfaret, at det i så fald sætter sig på mine lunger. Jeg føler ikke, at jeg kan trække vejret ret godt, når jeg er ked af det, og efterfølgende begynder jeg at hoste. Ved stor undertrykt sorg har jeg endda tidligere og et par gange udviklet lungebetændelse. Jeg er godt klar over, at det kan være svært at give følelserne frit spil, alt efter hvor man er. Kommer man til at græde midt under middagen ved en 70 års fødselsdag, som jeg f.eks. gjorde efter fødselen af vores 1. søn, giver det stor opstandelse. Nu er det bare sådan, at man slet ikke kan styre de der følelser, som er styret af hormoner. Og pludselig ud af den blå luft – godt nok var jeg kommet til at få et stykke kød med fedt på ind i min mund, hvilket jeg absolut afskyr – begyndte jeg at stortude. Andre gange har jeg som ung forsøgt at kvæle tårerne, som reelt var ekstrem vrede, hvis jeg er blevet behandlet uretfærdigt.  Men hvorfor kan det være så upassende at vise sine følelser?

Her på billedet er jeg virkelig oppe og køre. Vi var på en kajaktur, der først var rigtig skøn, men turen gik hen og blev et reelt mareridt på grund af et stort vejrskifte, vi ikke havde forudset – Bølgerne, vi sejlede i på vejen hjem, var op mod en meter høje og de kom ind fra siden. Jeg følte virkelig, at det var farligt for os. Det varede desuden alt for længe, før vi var på land igen. Jeg var så smadret i hele min krop, jeg var bange og fuldstændig udmattet. I den situation vi var i, ville det ikke have været særligt smart for mig at bryde sammen – jeg måtte og skulle padle, der var ingen anden mulighed! Og ja som I nok kan gætte, så overlevede jeg jo, og vi fik stor erfaring af oplevelsen.

Men hvad med de positive følelser? I Danmark er det heller ikke altid helt OK at være ALT for begejstret, der er dog forskel på, hvor meget begejstring man viser de forskellige steder i Danmark. Så selvom vi er et ret lille land, så er vi alligevel lidt forskellige – og heldigvis for det! Jeg har selv oplevet, at blive forbavset over det store temperament der er sydpå, det forekommer mig, at man har noget lettere ved at udtrykke sine følelser i landene i sydeuropa. Både de positive og de negative følelser.

På en af vores rejser var vi på restaurant i en hyggelig by i Italien. En far og mor sad med deres to drenge og de to unger råbte og slog efter hinanden – pludselig tog faderen en tom plasticflaske og dunkede hver af dem let ovenpå hovedet, moderen for op og smak manden en ordentlig lussing. Ungerne hvinede og skreg, moderen råbte og skældte ud og det samme gjorde faderen. Som dansker var det en helt absurd seance at iagttage, ja det var faktisk temmelig ubehageligt, og det virkede meget voldsomt. Men reelt er det vel derfor vi holder vores følelser tilbage. Vi bryder os ikke om at kompromittere andre.

Skal vi ud og handle bil eller bolig, har jeg også hørt, at det er bedst ikke at være alt for begejstret til en start. Det er vigtigt, at virke lidt uinteresseret for at få forhandlet prisen lidt ned. Jeg er den der type, der godt kan blive revet lidt med, hvis der er noget, jeg virkelig synes om. Her har min søde mand venligt forklaret mig, at det er bedst, at jeg fremover er lidt tilbageholdende. I virkeligheden tror jeg, det er bedst at jeg helt holder mund, næste gang vi skal købe stort ind, for det er faktisk ret svært for mig at undlade at udtrykke min begejstring, hvis der er noget, jeg virkelig synes godt om. Som du nok kan udlede her, så er det min mand, der klart forhandler sig til de bedste priser, men måske kan jeg lære det.

Det at udtrykke sig kan også foregå gennem musik, et maleri, en skulptur eller som jeg gør her gennem min blog. Der er mange måder at gøre det på. Det kan være svært at udtrykke sig overfor et andet menneske, derfor er der lavet så mange sange som formidler det budskab, man gerne vil have ud – negativt som positivt. Musik kan være en virkelig god kreativ kanal til at få sine følelser ud af systemet. Efter min mening skal man overveje, hvad det er for noget musik, man lytter til – musik er svingninger, der påvirker vores energifelt,  og det kan påvirkes negativt eller positivt. Så tænk lidt over hvad du lytter til, for det påvirker dig. Har kunstneren haft et behov for at komme af med en masse negative følelser gennem sin musik, ja så er det dig som lytter, der opfanger det. Det samme gør sig gældende med malerier. Kig lidt på dine vægge – det du har hængende/stående, gør det dig glad at kigge på, eller gør det dig ked af det? Måske føler du intet, ved det du har. Jeg kan virkelig anbefale dig, at du omgiver dig med ting, der gavner dig og giver dig mere energi. Jeg er meget bevidst omkring, hvad der er i vores hjem og hvilken musik vi lytter til, for det hele påvirker os, og jeg vil gerne påvirkes positivt.

Men for at komme tilbage til vores følelser: Der er intet galt med at føle sig vred eller ked af det! Der er heller intet galt med at være glad og opstemt. Spørgsmålet er om man kan rumme sine følelser, om man kan orke, at de flyder igennem kroppen, så man mærker dem og måske give udtryk for dem? Jeg har hørt en vis mand udtale, at vores negative følelser er en indikation på at kroppen ønsker at komme af med noget. Dulmer man følelserne, eller undertrykker man følelserne, kan kroppen ikke komme af med det, den skal af med. Men hvornår er det så, man bare skal give los, hvor og hvornår er det socialt acceptabelt bare at give følelserne frit spil? Personligt ved jeg godt, at det er bedst at få følelserne ud, når man mærker dem, men reelt kan det give anledning til en masse postyr for de mennesker, der måtte være lige omkring. Og nej jeg ønsker heller ikke at få andre mennesker til at få det dårligt, og da slet ikke på grund af mig, så jeg giver heller ikke altid mine følelser frit spil. Men jeg er god til at mærke dem igen lidt senere og arbejde dem ud af kroppen, det kan være gennem motion, en snak med min bedste ven, eller måske hvis det er følelser, der er helt proppet godt af vejen, ja så benytter jeg tankefeltterapi. Under fanen selvhjælpevideoer har jeg indsat tre videoer, det er let at bruge teknikken, så jeg kan klart anbefale metoden. Men hvorfor er det så svært bare at udtrykke sig klart og frit. Måske er det, fordi man er bange for, hvad vennerne tænker om en efterfølgende, hvad familien tænker, hvad kollegerne tænker, ens chef, hunden, katten tænker og så videre og så videre. Man er måske bange for, om de forlader en, eller bange for om man bliver fyret, hvis man klart udtrykker sin mening. Men reelt ved vi jo ikke, hvad andre tænker. Men det er helt sikkert, at hvis man undertrykker sine følelser, og lader være med at sige fra og til, så accepterer man ikke sig selv, for det man er. Personligt mener jeg klart, at er der noget, man skal sige til eller fra overfor, så er det bedst at få det gjort på en assertiv måde, for ingen – heller ikke en selv- har gavn af, at andre får det dårligt, bare fordi man selv skal have læsset af. Assertiv kommunikation er en kommunikation, der er åben, ærlig og ligeværdig.

Mærk dine følelser, mærk dig selv og vær din egen bedste ven på alle områder! Er du ærlig og god mod dig selv, vil du også være mere tilbøjelig til at være det overfor andre. Tak fordi du læser med, jeg ønsker du tiltrækker en masse smil i dag.