Din programmerbare hjerne – en hjerne, der kører på autopilot, eller et værktøj du bevidst kan anvende
Hjernen kan godt kodes til at vide, at man faktisk godt kan trække vejret, selvom man er på dybt vand. På min første rigtige dykkertur var jeg temmelig nervøs, min hjerne gjorde virkelig modstand til at starte med, men jeg ville dykke, og ja min hjerne lærte, at man trods al fornuft godt kan få vejret under vand. Det var en enorm overvindelse for mig, men sikke en skøn oplevelse jeg fik i det krystalklare vand sammen med de smukke fisk!
I de første seks år af vores opvækst modtager vi direkte indprentninger i vores hjerne fra alle i vores omgivelser:
Forældre, søskende, pædagoger, legekammerater mm. Børn leger alt i denne alder og underbevidstheden optager informationerne, der kommer ind som programmeringer. Man er meget ung og har ikke begreb om hvad, der foregår, men det er her byggestenene bliver lagt til hvordan vores selvværd og selvtillid bliver som voksne, og om vi har oplevelsen af succes eller ej. For hvad er succes, det er forskelligt fra person til person.
Dit sind fungerer ligesom en båndoptager, der har optaget bestemte programmer, og hjernen gør alt for at sørge for at disse grundlæggende programmeringer forbliver intakte. Hjernen søger hele tiden ting, der retfærdiggør den adfærd man har. Vi løber ind i de samme problemstillinger, den samme type kæreste, den samme type chef, samme typer af episoder og så videre og så videre. Vores selvopfattelse er derfor ganske svær at lave om på, da vores oplevelser bekræfter det vi tror og tænker om os selv og vores verden. Faktisk konstruerer vi selv alt muligt, der kan sabotere en ny adfærd, mange spænder ben for sig selv, eller laver overspringshandlinger, og den typiske er nok:
”Det nytter nok alligevel ikke noget. Jeg kan godt se, at andre kan få/gøre/være ___________- udfyld selv den tomme linje, men jeg har aldrig kunnet fordi_______ – udfyld selv den tomme linje”
Med ovenstående tænkemåde sker der ikke andet end det, der altid er sket – vil du gerne ændre noget i din verden, må du gøre/tænke noget andet, end det du plejer!
Lige nu er det ikke vigtigt hvad eller hvem, der har hjulpet dig med at lave dine programmeringer. Det, der er vigtigt, er at du lige nu kan begynde at tænke anderledes om dig selv og din verden, ved blot at erkende at programmeringerne blot er programmeringer, og at de faktisk kan ændres.
Hvis man for eksempel er blevet ledig eller man er sygemeldt gennem længere tid, kan for nogen være meget ubehageligt. Man kan føle sig kasseret og ikke god nok, man kan være flov over den og det, man er eller ikke er. Hvis vi holder fast i det, vi ikke vil have i vores verden ved konstant at tænke på det, vi ikke ønsker, holder vi det fast. Med det mener jeg, at der i omgivelserne hele tiden vil komme oplevelser, der minder os om det, vi ikke ønsker, og det vi tror om os selv. Det samme gør sig naturligvis gældende hvis vores fokus er på det vi ønsker. Omgivelserne vil igen og igen vise os det. Eksempel herpå kan være: Man ønsker at blive gravid, og det er ligesom man overalt ser andre gravide og også barnevogne. Man er på udkig efter en ny bil og vil meget gerne have en Opel – denne type bil kan derefter ses igen og igen.
Der er masser af eksempler på ovenstående. Faktisk kan jeg anbefale dig at købe en lille bog og tage et notat hver gang, du oplever, at det du har fokus på afspejles i din verden – dårligt eller godt. Denne lille ting vil skabe grobund for, at du faktisk begynder at tro på, at du har mulighed for at ændre noget. Og det er her, det begynder at blive langt sjovere.
Eksempel på oplevelser / programmeringer:
Jeg fortjener ikke-følelsen kan måske stamme fra oplevelser i barndommen, hvor man fik nej til at få den fine bamse pga. at man var slem og ikke go nok til at få den. Altså vil det lille barn måske konkludere, jeg er ikke værdig til at få denne bamse, for jeg fortjener det ikke. Her er det værd at huske på, at alle forældre gør det så godt, de kan med de forudsætninger/programmeringer, de har fået med i deres opvækst.
Nederlag, der er kommet i barndommen, bliver ikke sorteret fra som gode eller dårlige. Underbevidstheden tænker blot. Nå ok jeg er ikke go nok, jeg er slem, jeg fortjener ikke, – fint nok, det er hermed gemt. Som fem-seks årig tænker man naturligvis ikke på programmering, men er bare vred og skriger over, at man ikke får det, man ønsker.
Og programmeringerne er uendelige, de forekommer hele tiden, men som voksen skaber vi dem mere bevidst, end vi gjorde som børn, og vi skaber dem med vores tanker og følelser.
Som nævnt tidligere så er vores oplevelser af verden understøttet af vores underbevidsthed, da vi kun kan se det, vi har fokus på.
Så kan dit fokus ændres? JA det kan!
Jeg kan foreslå dig, at du lige nu finder fem ting, du er virkelig taknemmelig for, og når du ligger i din seng i aften, finder du endnu tre til fem ting. Igen i morgen inden du står op, finder du igen tre til fem ting og så videre.
Et par eksempler: Jeg er så glad for, at jeg er i live, jeg er så glad for, at mit affald hentes hver 14. dag. Jeg er virkelig glad for, at jeg har rent rindende vand. Jeg elsker, at jeg kan gå i bad, når jeg har lyst til det. Jeg elsker stranden, jeg elsker vandet, jeg elsker solen, jeg elsker fuglene udenfor, jeg elsker min seng og så videre.
Hvad er du glad for? Find mere og mere af dette og lad det være et stadigt større fokus i din hjerne.