Jeg forbeholder mig retten til at blive klogere

Jeg forbeholder mig retten til at blive klogere

I følge den østriske videnskabsfilosof Karl Popper kan vi aldrig vide noget som helst med sikkerhed. Dette betegner han som fallibilisme, hvilket betyder at slå fejl, at skuffe, eller at tage fejl. Dermed vil ethvert postulat altid være behæftet med usikkerhed.

Regeringen tager deres valg på baggrund af nogle myndigheders erfaringer. Disse erfaringer er foreløbige og må dermed være behæftet med usikkerhed, da vi ikke før har været i en lignende situation.

Den viden vi har i dag bygger i flg. Karl Popper på, hvad vi tror om tingene. Dette ses også tydeligt på de mange forskellige ytringer, der er i forbindelse med coronapandamien. Det er væsentligt og vigtigt, at vi ikke kun ser tingene fra en side – for ser vi det kun fra en side, er det det samme som at sige, at en absolut sandhed findes – og dette er grundstenen i fundamentalisme, hvilket set herfra ikke er ønskværdigt i et sundt samfund.

Flere hundrede år før kristi fødsel var man klar over, at man ikke bør overbevise andre om, at der kun er en sandhed – Sokrates udtalte: ”Jeg ved, at jeg intet ved”. Dermed sagt, at man ikke skal tro, at man har fundet sandheden og hvile i den, for man kan altid blive klogere – men man kan kun blive klogere, når man begynder at lytte til andre og hinanden. Faktisk er det en menneskeret at deltage i meningsforhandlingerne – det er i hvert fald det eleverne skal lære i skolen – og det er måske det nogen ind imellem glemmer, når noget trækkes ned over hovedet på os.

Vi må gerne have en mening, også en anden en majoriteten – det er faktisk vigtigt at der ikke altid er konsensus!

Foråret var noget at en hård nyser for os alle – og det er stadig svært. Skræmmekampagnerne virkede- vi isolerede os frivilligt og sagde fra til alle sociale arrangementer – sådan er det desværre lidt endnu. Når vi presses ud af vores vaner tvinges vi til at se nye muligheder, se nye veje – gøre tingene anderledes – det er der i hvert fald nogen af os, der kan. De svage i vores samfund er desværre altid underlagt det, der besluttes hen over hovedet på dem, de har ikke valget i at gøre noget andet.

Men du og jeg har et valg. Vi har et valg i hvad vi tænker om det, der sker. Ofte har vi fokus på det, vi taber i stedet for at have fokus på, om der måske er et eller andet, der kan vindes. Måske kan det være, at hele verden på en eller anden måde bliver bedre. Et gammelt ordsprog siger, at natten altid er mørkest lige før daggry – måske bliver det hele meget bedre end før. Naivt tænker du måske, men jeg forbeholder mig retten til at blive klogere.

Man kan naturligvis ikke se bort fra alle tragedierne som pandamien har ført med sig – enten direkte eller indirekte – det er ikke til at se det gode i, at man har mistet en kær – det er ikke til at se noget godt i, at man har mistet sin virksomhed mm! Det er da heller ikke fedt, at vi ikke kan feste og hygge, som vi plejer. Og det er absolut ikke godt på nogen måde, at de ældre ikke må nyde deres sidste dage i denne verden, men blot må sidde som isolationsfanger i deres lille bolig.

Denne artikel har til hensigt få lys på, at der måske også i en svær tid kan være noget at vinde. Dette billede viser en lille blomst, der trods svære forhold som sand, salt og for meget varme alligevel formår at blomstre – det er fantastisk, som naturen altid finder løsninger.

Naturen finder altid løsninger – og de er perfekte – hver gang!

Noget andet er, at der er blevet mindre forurening. Flere bliver bevidste om, at vi skal passe på hinanden og vores planet. Flere rykker sammen og finder ud af, at alt det materialistiske måske slet ikke er så vigtigt alligevel, som nærværet og kærligheden. Flere har fået muligheden for at arbejde hjemmefra – det var ikke populært tidligere, for som en ven dengang sagde – “ja hun siger godt nok, at hun arbejde hjemmefra, men i virkeligheden ved alle jo godt, at hun bare tager en fridag” – den mistænkeliggørelse er vi forhåbentlig fri for i dag. Mange har fundet ud af at lave on-line møder – selvom vi mister det sociale, som er vigtigt, fremmer det effektiviteten og muligvis mindsker det stressen, for den reducerede transporttid, skaber rum til andet. (Samlet set forurener dette desuden mindre).

Der er mange meninger om tingene – men reelt skal vi blot hver især forsøge at finde meningen med vores eget liv – selvom vi naturligvis er i hinandens verden. Der er masser af skønne ting i vores verden – der er masser af gode ting, vi kan kaste vores fokus på – det er alene os selv hver især, der bestemmer, hvad der skal fylde i det næste nu.

Som inspiration kan du finde gode nyheder her: https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/slut-med-syreregn-verdens-luft-er-mere-svovlfri/

1000 tak fordi du læste med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *