Er du i nuet, når du snakker med andre? Hører du efter hvad andre mennesker siger, eller er dine tanker et helt andet sted? Har du kolleger du aldrig har snakket med – måske endda endnu ikke hilst på.
Hvis vi starter en konkurrence imellem to mennesker:
1) Den glade
2) Den sure, der er fuld af frygt
Hvem vinder en konkurrence i hvor mange mennesker, de kan tage kontakt til indenfor en uge?
Den glade hviler så godt i sig selv og er meget tæt på sin egen energi. Denne type menneske har en enestående forbindelse til sig selv, det er derfor de let kan forbinde sig med andre, og de virker tiltrækkende.
Den der er bange/vred hviler overhovedet ikke i sig selv, og det der sker i personens liv, måske kan vedkommende endda slet ikke lide sig selv. Med den udstråling er der ikke mange, der føler sig tiltrukket af vedkommende. Og han/hun har ret svært ved at forbinde sig til andre, for han/hun er slet ikke forbundet til sin egen gode energi.
Man får det tilbage man sender ud. Det er som om man svinger på en frekvens og ud fra den frekvens møder man andre, der svinger på samme måde. Forskellen mellem kærlighed og frygt. Frygt holder en i fangeskab. Kærlighed er overvundet frygt/fravær af frygt. I verden er der ofte en kultur der skaber splittelse, det er os imod dem. Vesten mod østen. Naboen har dit dat og dyt, og der er nogen, der ikke vil holde sig tilbage med at kopiere og anskaffe sig det samme for ikke at være udenfor. Men er det i virkeligheden ikke et behov, man som menneske har for at påvise, at man er bedre end andre? Reelt er det efter min mening en uheldig adfærd, for ved hele tiden at søge at påvise, at man har mere eller er bedre end andre, skaber man mere og mere afstand og dermed svækker man forbindelsen til andre.
Hvad med at undersøge hvad har vi til fælles i stedet for at have fokus på forskellen. Først og fremmest er vi mennesker, der alle bor på planeten Jorden, og vi ønsker vel alle et kærlighedsfyldt liv. Alt er forbundet og vi påvirker virkelig hinanden. Er man en meget åben person vil andre gerne i kontakt med dig. Andre føler sig trygge i dit nærvær for de behøver ikke forestille, at være andet, end den de er, for det er sådan en åben person udstråler. Hele kroppen, stemmen og udstrålingen virker imødekommende ved åbne mennesker, og de virker derfor tiltrækkende. Er du lukket i dit kropssprog, måske med armene over kors og et fravigende ikke smilende blik, holder man andre på afstand, også selv om man måske gerne vil i kontakt med andre. Stemmen, kropsholdningen og udstrålingen siger hold jer væk, for vedkommende kan end ikke lide sig selv. Har man desuden en klar overbevisning om, at der er nogen personer, der enten er for rige, smukke, kendte eller andet, til at man overhovedet kan komme i nærheden af dem, ja så er dette også tilfældet, for det er det, man udstråler. Men helt ærligt, der er virkelig ikke nogen, der er uden for rækkevidde, hvis man tror på, at man kan forbinde sig med dem. Og er det i virkeligheden ikke os selv, der inden vi forbinder os med andre mennesker danner os et forudindtaget billede af den eller de mennesker, vi måske gerne vil eller ikke vil i kontakt med. Han/hun ser alt for fin ud, det er ikke en person jeg gider snakke med (i virkeligheden kunne det måske blive den bedste ven/veninde) Vi danner os meget hurtigt en opfattelse af hvilket job vedkommende har, hvordan de bor, hvilken kæreste eller mangel på samme de har og så videre og så videre – og måske er det rigtigt opfattet, og måske er det ikke. Formodninger om andre kan virkelig begrænse os. Har du lyst til at tale med en person, så gør det og vær dig selv uden forbehold.
Jeg er selv meget opmærksom på, at det er godt at lytte til de mennesker, jeg er sammen med, jeg har fokus på at være nærværende og lyttende. Som type er jeg en meget talende person, så jeg ved også godt, der er plads til forbedringer her, men jeg er opmærksom på det. Kigger du personen du taler med i øjnene, er der virkelig forbindelse, men det er for nogen svært. For mig er det trygt at kigge i øjnene, for det er her, jeg ser mennesket, jeg taler med.
Accepterer man alt man selv er, så er man mere tilbøjelig til at acceptere andre mennesker. Man har ikke et behov for at dømme dem, ud fra hvor de kommer, og hvad de har været igennem, man ser mennesket, og man har ikke behov for at hævde sig.
Vi levet i en fysisk verden, men der er også den mentale verden og følelsens verden. Man kan se kroppen og beundre den eller det modsatte. Man kan have en mening om andre menneskers tænkemåder deres værdier og deres synspunkter. Men man kan også være forbundet følelsesmæssigt med et menneske i form af ærlighed, kærlighed, udvikling og inspirerende samvær.
Man skal aldrig prøve på at ændre et andet menneske, du kan kun ændre dig selv. Vær mere og mere autentisk, og husk på at du får det, du giver ud til verden. Så send lidt flere smil til mennesker du møder. Tak fordi du læser med!