”Uh altså, hvor jeg hader den her kulisse, man skal stille op for at fremstå så rigtig som muligt – alle her fremstiller jo noget, som de i virkeligheden ikke er” Sætningen kommer fra en kvinde, der er standset ved min side, og det starter en samtale på en helt almindelig feriedag. Jeg sidder lidt forvirret på min solvogn med håret strittende ud til alle sider, fordi jeg igen i dag har budt det, at hoppe det vildeste i både saltvand og klorvand – jeg bliver pludselig ret bevidst om mig selv efter den sætning. Jeg anede ikke, hvordan jeg fremstillede mig selv – det havde jeg slet ikke tænke over…. I virkeligheden så jeg nok lidt sludret ud…
Hm tænker jeg, er det virkelig sådan, at folk ikke er sig selv, når de er på ferie? Og hvad med mig selv – er jeg mig selv? Eller er jeg i virkeligheden en anden – og hvem er jeg i så fald? Jeg læste en statement på en pude engang ”Vær dig selv – alle de andre er jo taget”. Den grinede jeg af – for det er jo rigtigt. Men hvad nu hvis kvinden har ret – alle (eller næsten alle måske) foregiver at være noget andet, end de i virkeligheden er. Det må virkelig være anstrengende at opretholde en facade, blot fordi andre ikke skal finde ud af, at man i virkeligheden er kikset og slet ikke noget særligt.
For mange år siden var jeg, som flere af jer godt ved, nede at runde de aller nederste gulvbrædder, (måske endda dem, der ligger under kælderen), pga stress. Det blev rejsen frem mod det, jeg er i dag – en langt stærkere, modigere og klogere kvinde, der bestemt ikke ville have været det foruden. MEN jeg kan faktisk godt huske, at jeg dengang for længe siden heller ikke helt var mig selv i samværet med andre – jeg kæmpede for at holde hovedet oppe, og ønskede ikke at nævne for nogen, at jeg havde det dårligt – mest af alt fordi jeg følte, at det gjorde det hele meget værre at tale om det. Så jeg kunne godt finde på at sige ”det går rigtig fint på jobbet”. Simpelthen fordi jeg ikke orkede at fortælle om alt det, der var ved at drukne mig – jeg arbejdede jo på en løsning, og det at fortælle alt muligt til alle var ikke en løsning for mig. Og reelt har jeg jo, som I sikkert også allerede har læst i flere af mine tidligere artikler, stadig den mening, at det man har fokus på, det vokser.
Man kan sammenligne det med en have – hvilke planter er det, der får sollys og vand (opmærksomhed) og hvilke står uden lys og uden vand? Det der får nok lys og vand (opmærksomhed) det vokser og bliver større. Så for at hjælpe sig selv kan det gavne at fjerne fokus fra det negative og finde noget positivt og så sende det lys og næring i stedet,
Jeg ved med sikkerhed, at jeg trækker forskellige styrker frem, alt efter hvor jeg er, og hvem jeg er sammen med. Det er ikke det samme, som jeg ikke er mig selv overalt. Det er fornuftigt at fremstå autentisk, hvor end man er. Arbejdsrelateret har jeg altid tænkt over hvordan min fremtoning bør være – jeg har haft kolleger verden rundt, og derfor har det været nødvendigt med en fremtoning, der var passende. Andre gange knokler jeg svedende rundt med kettlebells mm til crossfit. Men jeg er da nødt til at være mig selv begge steder, selv om fremtoningen og sproget er forskelligt, er jeg den samme mig – men jeg fremstår totalt forskelligt set udefra. Men er det ikke sådan, det skal være? Er vi ikke alle sammen i forskellige situationer næsten dagligt? Man er måske en kæreste, en mor, og en datter, en koordinator, og en foredragsholder, en veninde der fniser skørt, og måske er man en lidt tosset legeperson, der gentage gange hopper i vandet fra en badebro – Jeg er alt dette og meget meget mere, og alligevel er jeg den samme mig.
Hvordan kan man i øvrigt komkludere, at andre spiller et skuespil blot for at fremstå så rigtige som muligt? Det er da umuligt at vide. Hvis man ind imellem fremstår lidt anderledes, end den man i virkeligheden er, så kan det måske være fordi, man ikke er tryg – man er måske ligefrem sårbar, og ønsker ikke at andre skal finde ud af det. Jeg tænker, det må være lettere at være sig selv, hvis man er tryg, hviler i sig selv og man har det godt. Måske er det også der, man er aller lettest at være sammen med. De gode energier smitter jo.
Måske kan det være sværere at være sig selv i uvante situationer, sammen med mennesker man ikke kender – og det er vel også OK, hvis man lige skal se omgivelserne lidt an, inden man giver los – er det ikke…?
Tak fordi du læste med! 😀