Har du nogen sinde undret dig over, om sneglen på sin vandretur er klar over, hvor den snegler sig hen, eller om det er i en helt tilfældig rute, den bevæger sig i? Den kan snegle sig rundt, – op og ned, hen og frem – nogle snegler sig op og op, for til sidst at blive føde til en fugl. Har du nogen sinde kigget nærmere på de små myrer, der suser rundt, nærmest som fræsede de frem og tilbage på en motorvej – er der et formål med deres retning? Har de en fast rute, eller er det totalt tilfældigt, hvor de suser hen, og hvordan de kommer tilbage igen? Er der nogen eller noget, der på en eller anden måde styrer dem og hvorfor? Jeg har tit undret mig over, hvad det er, de laver og hvorfor. Reelt forskes der rigtig meget i, hvorfor mange dyr, fisk og fugle flytter sig i tilsyneladende styrede retninger – hvordan og hvorfor gør de det? Hvorfor er det lige, at laksen svømmer alle de kilometer for at gyde, og hvorfor flyver eksempelvis svaler så langt hvert eneste år, bare for at få unger, det tilsyneladende helt rigtige sted? Hvorfor orker de det, og hvordan kan det være, det giver mening for dem? Måske er der en dybere mening, måske er der ikke anden årsag, end at de gør det, deres forfædre altid har gjort, og se det må jo så være det rigtige…
Tænk hvis vi kunne se os selv lidt fra oven – ville vi så ikke også se ud, som om vi farer rundt – frem og tilbage, uden egentlig at komme nogen vegne? Vi farer hjemmefra ud til jobbet, sidder/er der i en rum tid, for derefter at fare hjemad igen. Det bliver ligesom også forventet af os, vi har jo aftaler, der skal holdes, for hvem ville vi ellers være?
Fredag eftermiddag er det den helt vilde ræsen afsted, – det virker som om, det er fredage, hvor der forekommer flest uheld på motorvejene – man skal jo hjem og det hurtigt, for det er jo weekend, og SÅ skal vi virkelig slappe af og nyde det. Vi ræser og ræser – frem og tilbage.
Jeg har ofte undret mig over, om sneglen kender sin endelige destination, men bare laver nogle omveje og skift, for igen at snegle sig frem på den rette kurs. Hvad med os mennesker – er vi på rette vej? Findes der mange veje for os, og er det egentlig også lige meget, om vi er på rette spor? For hvad er rette spor? Er der en retning, der kalder os? Er der en vej for os, der er mere rigtig end en anden? Jeg ved det faktisk ikke, umiddelbart virker det som om, jeg, ligesom nok et par andre, snubler lidt hen ad vejen, og der har da været nogle kæmpe sten, der lige skulle fjernes på min vej, inden jeg kunne gå videre.
Søren Kirkegaard have en vending: ”livet skal leves forfra men forståes bagfra” Det er en sætning, som jeg minder mig selv om igen og igen. For reelt har jeg masser af gange i mit undret mig over, hvad i alverden der foregår, hvorfor skete det og det, og hvor er det liiige jeg er på vej hen? Og er jeg overhovedet på vej nogen steder hen? Finde der en destination, som jeg instinktivt også snegler mig af sted mod, findes der en vej, der er den rigtige for mig? Er jeg i det hele taget på den vej, eller er jeg for vanvare kommet til at køre fra for tidligt, så jeg nu befinder mig på en helt anden ringvej, der slet ikke føre til noget som helst, der er godt for mig?
Jeg er ikke længere et vårkid, men jeg håber, jeg har en masse år endnu på denne dejlige planet. Meget af det, jeg har oplevet, da jeg var yngre, viste sig at være vigtige trædesten, for at jeg kom hen til lige det, der var perfekt for mig. Jeg vover derfor at tro på, at vi på en eller anden måde er på rette vej i vores liv. Det er ikke altid til at se, hvor det fører hen, men jeg har erfaret, at sætningen har været rigtig en del gange. Så måske er jeg på rette vej? I hvert fald ja, så er jeg da på en eller anden vej frem i livet.
På min ellers tilsyneladende udmærkede dog ind imellem ret ujævne bumpede vej, har jeg ind imellem oplevet, at der pludselig kommer en vejspærring. Hvad skal man så gøre? Febrilsk kan man prøve at forcere vejspærringen, men indtil nu, er det aldrig lykkedes for mig at komme forbi. Der har været lukket! Så er der sætningen: ”Når en dør (vej) lukkes, åbnes der to nye døre (veje). Til min store frustration, har det ind imellem vist sig, at der er gået en pæn rum tid, inden jeg har kunnet se den nye dør/vej. Lige nu står jeg ved en vejspærring – jeg glæder mig til, at jeg gennem tågen får øje på den nye vej……..
Tak fordi du læser med 🙂