Hjertetæmmeren der burde fyres!

Hjertetæmmeren der burde fyres!

Er det dit hjerte, der har ordet eller er det hjernen, der har resoneret sig frem til løsningen hos dig? Hos mig har det i årevis været sådan, at min hjerne har arbejdet på højtryk for at løse både det ene og det andet – ind imellem har jeg mærket min mave, men reelt er den blevet overhørt – for det var hjernen, jeg besluttede alting med dengang. Det er som sådan ikke forkert at gøre noget hjernetænkning, når man står overfor et problem, for det kunne jo være, at der kom en genial løsning – eller gør der? Ja ind imellem virker det som om, man er kommet frem til en god løsning.

Heldigvis har jeg altid lyttet til mit hjerte, mht mine drenge. Jeg kan huske, at mit hjerte skreg ”stop dog op og lyt”, da jeg gennem et år havde fuldtidsarbejde. Og jeg besluttede mig for kun at arbejde 30 timer – det er jeg i dag så lykkelig over, for de er hurtigt blevet voksne. Det har mere været iht til mig selv, at jeg har tænkt mig frem til en fornuftig løsning frem for at mærke efter indeni.

Jeg har tidligere oplevet, at det altid har været min hjerne, der tog beslutningerne, måske forsøgte både min mave og især mit hjerte at fortælle mig noget helt andet – men det må jeg have overhørt. I dag ved jeg, at det på alle måder giver mest mening at lytte til både mavefornemmelsen og hjertet. Jeg har lavet denne artikel, fordi jeg vil spørge dig, om du også tæmmer dit hjerte med din hjerne – så det ikke forstyrrer med de der følelser? – for hvad er det lige, vi skal med de der følelser (det har jeg lavet et indlæg om tidligere) Tidligere i mit liv stillede jeg slet ikke spørgsmål ved, om det jeg resonerede mig frem til i hjernen var korrekt – for det var det da – altså hvis jeg så helt bort fra hvad mavefornemmelsen og hjertet sagde.

I dag er jeg blevet så meget klogere – jeg har fundet ud af, at det er så vigtigt at lytte til hjertet! Det er efter min mening det sted, der er det vigtigste sted at mærke efter, ja der og så maven. Er hjertet med i det man laver, er hjertet med i de beslutninger, der træffes, ja så er man efter min erfaring på rette vej.

Umiddelbart er det heller ikke dårligt at lave en afstikker ved at tage en ”forkert” beslutning og få nye erfaringer – de kan ind imellem være dyrekøbte, men dog alligevel være meget lærerrige. Men når man efterhånden har forsøgt det nogle gange, bliver det lidt trægt. Man kan havne i de sammen situationer igen og igen, hvis man undlader at lytte til hjertet.

Det er godt at få healet spændingerne, der sidder i maven og efterfølgende lægge erfaringerne op i hjertet – for det er der, de skal være. Jeg kan bestemt anbefale, at du kontakter en terapeut hvis du har brug for hjælp til dette. Når maven fungerer godt, fungerer alting godt, og når man har hjertet med lykkes det hele – min ”hjertetæmmer” er blevet fyret for nogen tid siden – der var ikke længere brug for den funktion i mit liv.

Efter min overbevisning er min hjerne blot en programmerbar enhed, selve styresystemet sidder i mit hjerte. Husker du at lytte til dit hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *