Fire tøser drager af sted til London – vi har kendt hinanden gennem en del år efterhånden – nogen kender hinanden bedre end andre, og typemæssigt er vi meget forskellige. Det bliver spændende at finde ud af, hvordan vi fungerer sammen, tænkte jeg, inden vi drog af sted. Vi plejer at hygge os fint sammen, så jeg tænkte, det ville blive rigtig godt.
Turen går fantastisk, den føltes dog lidt lang, trods det at London bare lige er på den anden side af vandet – jeg besluttede mig for at flyde med og være i flow – ligesom se hvad det ville bringe, være i nuet og tage det hele derfra. I sig selv var dette fint, da de andre allerede havde en del, de gerne ville se – og ja det var heldigvis også noget, jeg gerne ville. Når man er rolig og flyder med sker det tit – i hvert fald for mig – at jeg får de bedste oplevelser. Jeg skal ligesom slå tænkeren lidt fra og være nysgerrig. Den strategi var også rigtig god for mig på denne tur.
Efter adskillige timers rejse ankommer vi til et lille pænt indisk hotel. Hotelværelset er det mindste, jeg nogensinde har været i – vi skulle sove ganske tæt og dele dyne, så det ud til, for der var kun én. Faktisk ikke den fedeste ting, tænkte jeg. Men med en positiv indstilling fandt vi et ekstra tæppe i skabet, og det gik faktisk rigtig godt med at sove lidt tættere end ønskeligt, taget i betragtning at jeg dog plejer at sove meget bedre. I virkeligheden betød det lille rum slet ikke noget – vi var så taknemmelige over, at vi havde eget bad og toilet – ret OK for øvrigt. Morgenmaden var også rigtig fin, så alt i alt ret godt til den pris det kostede.
Det, der gav mig inspiration til denne artikel, var oplevelsen af, at vi på turen hver især fik forskellige indtryk. Vi gik de samme steder og burde vel opleve det samme, men det var bemærkelsesværdigt for mig at iagttage, hvad hver enkelt af os lagde mærke til. Kender du det, at du er på tur – måske shoppingtur ned af en gågade, og veninden fortæller efterfølgende om det og det og de og de oplevelser, og du har måske oplevet noget helt andet? Måske er det kun mig, men det skete en del gange, at jeg havde en helt anden opfattelse af turen og omgivelserne end mine søde medrejsende. Slet ikke på noget dårlig måde, bare en anden opfattelse. Som eksempel: Vi gik i det skønneste vejr i Hyde Park, og der var masser både mænd og kvinder, der var ude at løbe – til min forundring siger en af mine medrejsende, at det da er meget underligt, at der ikke er nogen, der løber, nu der er så skøn en park og så i det dejlige vejr, det var da helt anderledes i Danmark, sagde hun, for der møder man jo altid nogen, der løber eller cykler. Jeg sagde lidt paf, at der da var rigtig mange, der var løbet forbi os, ja jeg syntes, de var over det hele…. Og sådan fortsatte det med små ting. Det stemmer faktisk helt overens med min teori om, at vi hver især oplever verden set ud fra vores egen perception – negativt som positivt (og måske også midt imellem engang imellem, hvis det er lidt kedeligt). Men hvad er det, der gør, at vi kan opleve tingene forskelligt? At vi går i det samme rum så at sige, men vi oplever forskellige ting. Personligt tror jeg, det handler om hvilken frekvens vi er på, hvordan svinger vi indeni. Nogen dage kan man blive ked af en oplevelse, som man andre dage slet ikke ville ænse. Jeg oplever, at jo mere positiv jeg er, jo bedre oplevelser får jeg. Hvis jeg er ked af det eller sur, render jeg altid ind i et eller andet, der bidrager, så det bestemt ikke bliver bedre snarere tvært imod.
Men hvad er det der fanger vores opmærksomhed? Da jeg var gravid, så jeg barnevogne overalt, det eller andre gravide. Da jeg købte min lille Peugeot troede jeg, den var sjælden – de kører jo overalt, ser det ud til nu, og det gjorde de sikkert også, før jeg købte min, jeg så dem bare ikke. Jeg oplever, at det jeg er optaget af, faktisk ret tit viser sig i min verden. Så ja hvad er det så, man er optaget af? – Det er efter min mening det, man oplever – men ja det er jo kun min opfattelse, det kan være, du har en helt anden opfattelse. Men det er da lidt sjovt, synes jeg 🙂
London er så mangfoldig og bredt favnende, at alle kan være der. Jeg har aldrig oplevet så mange forskellige mennesker samlet et sted før. Jeg elsker mangfoldighed, for det er simpelthen for kedeligt, hvis vi alle vil det samme, hvis vi alle ser ens ud, og hvis det hele bliver gråt og sort. Jeg mødte og tiltrak (blot for en hyggelig snak) nogle super søde mennesker i London. Rigtig mange sendte mig de største smil, ikke så ringe endda, for jeg bliver bare så glad af det – og måske har de i virkeligheden bare smilet tilbage til mig – who knows……