Alle mennesker er i en eller anden form for relation. Nogle forekommer dårlige, andre er perfekte. Jeg har netop været så heldig at møde nogle skønne unge mennesker, en kvinde fra Australien, en kvinde og en mand fra Thailand og to kvinder og en mand fra Italien. Vi talte om, hvorfor de har valgt at tage til Danmark og hvordan de oplever, at vi er som mennesker i Danmark. Jeg talte først med kvinden fra Australien derefter de to fra Thailand og til sidst de tre fra Italien. Ingen af dem var bekendte med hinandens svar. Interessant nok sagde de alle, at danskere er enormt venlige, men at de oplever os som meget svære at komme rigtig ind på – det virker som om, det er rigtig svært at blive venner med en dansker, sagde de alle – og de havde alle været her i flere måneder. Pudsig nok så var de også alle enige om, at de dog havde oplevet, at hvis de var til fest med de samme danskere, så ændrede danskerne karakter til meget gerne at ville være ”venner”. Denne omskiftende væremåde var ubehagelig og undrede dem alle. Hvordan kan det være, at mennesker der kommer fra så forskellige kulturer oplever os danskere på samme måde? Jeg tænkte noget over det, og spurgte mig selv om det simpelthen er fordi, vi danskere er generte. Er vi måske bange for at fremstå forkerte, hvis vi viser ægte kærlighed og venskab med det samme? Er vi måske bange for at blive afviste? Har vi lært, at vi ikke kan stole på en fremmed? Det med generthed kender jeg rigtig godt fra mig selv – jeg er faktisk ret genert (mine venner tror det nok ikke). Jeg er også bange for at fremstå forkert og for meget. Men er det ikke trist, at vi ikke virker som nogle der gider andre? Trist at vi virker som nogle, der har rigeligt med venner og på den måde er nok i sig selv. Det er i hvert fald svært at lukke andre ind på den måde – og muligheden for at gå glip af en helt fantastisk venskab er da bestemt en mulighed.
Jeg talte engang med en, som fortalte mig at hun simpelthen ikke orker smalltalk – det var fordummende og ikke interessant. Men er det den attitude vi møder fremmede med? Hvordan skal en interessant samtale kunne opstå, hvis man ikke kender den person man står overfor, når man ikke må starte med smalltalk?
Relationer er det, der binder os sammen. Og taler man om relationer, kommer man ikke uden om sprogets betydning for de relationer vi udvikler og opretholder. Sprog er ikke kun verbalt, det er i høj grad også det vi kommunikerer nonverbalt med vores kropssprog. Alene den meget udstrakte hånd, vi typisk hilser med i Danmark, viser, at vi ønsker en vis afstand, til den person vi hilser på. I nogle lande giver man gerne et kram med det samme, man møder en fremmed – sådan er det skik og brug i f.eks. Australien, fik jeg at vide.
Hvordan vi har det relationelt betyder rigtig meget for vores trivsel. Med gode relationer føler man, at man er en del af et fællesskab. Personligt er jeg også af den mening, at hvis relationerne på en arbejdsplads er virkelig gode, så giver det også en positiv effekt på virksomhedens succes, og i modsat fald er der dårlige relationer medarbejderne imellem, så biddrager det til dårligere omsætning i form af produktion der fejler, højt sygefravær og mange andre ting.
Også i skolen er det essentielt, at relationerne er gode. Er der et trygt og godt læringsrum, skabes der mulighed for endnu bedre læring hos den enkelte elev. Jeg håber, nogen af jer kan huske, den der lærer, der var langt bedre end alle de andre. Jeg havde i hvert fald en der var helt speciel – Merethe der var min klasselærer. Som voksen kan jeg nu se, at vores relation var rigtig god.
Når nu vi som danskere er lidt svære at komme ind på set udefra, så tyder det på, at relationer i vores samfund ikke bare udvikler sig let og af sig selv. Men hvad skal der så til?
I denne tid står julefrokosterne for døren – mange af jer skal måske til julefrokost allerede i aften. I så fald ønsker jeg jer en god oplevelse. Men er denne årlige tilbagevendende begivenhed nok til at fremme relationerne? Som jeg fortalte tidligere, så oplevede mine venner fra hhv Australien, Tailand og Italien, at vi danskere bliver langt mere venlige og imødekommende, når vi får lidt alkohol indenbords. Men er det så nok til at vi alle er ”venner” efter julefrokosten? Nej det tror jeg ikke. Jeg tænker, der skal arbejdes bevidst med at skabe relationer – og det ikke kun i skolen, hvor lærerne er meget bevidste om netop relationsarbejdet. Jeg er overbevist om, at alle virksomheder kan se tydelige positive resultater, hvis medarbejderstaben har gode indbyrdes relationer – for gode relationer skaber trivsel og trivsel fremmer produktiviteten. Og ja det er et arbejde, at skabe gode relationer, når vi som danskere er så lukkede, at vi kun fremstår som høflige. Det er ikke noget, man kan ændre over et teambuildingskursus eller en julefrokost, men derimod noget der dagligt skal arbejdes med, for at det giver pote. Det lyder måske meget godt tænker du, men det er ikke implementerbart og sikkert også alt for tidskrævende og tid det er penge – helt sikkert spild. Men nej! Det er ikke spild! – det er på alle måder gavnligt for alle implicerede. Hvad kan man så gøre?
Personligt ville jeg inddrage ”leg” i hverdagene. Bare et kvarter hver dag vil gøre en kæmpe forskel. I sport, spil og leg betyder det ikke noget hvilken titel man har, men mere hvordan man er. Og det er her relationerne kan blomstre. Gennem spil, sport og leg tror jeg, man kommer til at se hinanden i et helt andet lys. Lav legene så de er teamorienterede og gerne på tværs af organisationerne – på den måde kan man måske komme ”kassetænkningen” lidt mere til livs. Man kommer til at opleve, at ”de andre” faktisk er helt sjove/søde/seje/gode eller dårlige tabere – men alt sammen i en kontekst, der er relationsskabende.
Stil bordfodbold og bordtennis mm op i kantinen – lav en turnus hvor alle møder alle hen over året, og til sidst evt. i forbindelse med den årlige julefrokost, kan der uddeles diverse præmier – eksempelvis den bedste kollega, den sjoveste, den skøreste mm. Men husk at lege – der er masser af undersøgelser, der påpeger, at leg er lige så vigtigt for os som søvn. Og gå så også ud og lav lidt imødekommende smalltalk med dem du møder – og arbejd på de gode relationer, det gavner faktisk os alle sammen men især en selv.
Jeg synes, det er svært at give helt slip på mig selv, når jeg møder fremmede, og svært at have tillid til, at de helt sikkert synes, jeg har noget interessant at sige – for hvem er de, og hvad mon de tænker om mig? Er de overhovedet interesseret i en relation med mig, eller har de rigeligt i dem, de allerede har – man ved det jo ikke, når man møder nye mennesker. Men hvis alle tænker sådan, så er det jo klart, at vi blot fremstår høflige men knap så imødekommende. Fremover vil jeg gøre mit bedste for ikke kun at fremstå høflig, men også fremstå oprigtig interesseret og imødekommende. Jeg kan helt klart blive endnu bedre til at skabe relationer. Måske er du en, der er mega god til at mingle og skabe nye relationer? Det er virkelig en gave, du har der. Men måske er du ligesom jeg en lidt genert person, der godt kan blive lidt bedre til at tage mennesker ind i din verden? Hvor fedt vil det ikke være, at danskere også blev kendt for at være mere end bare høflige i vores verden?
Her er jeg på højskole, og vi er ved at lære at køre på inliners – det er ret svært at lære som voksen, (synes jeg), men når der er en bold med som i dette tilfælde, bliver det hele meget lettere og sjovere. Man glemmer hjulene på fødderne, for man leger jo – bolden skal op i nettet for det gælder jo om æren ved at vinde, hvis man spiller et spil.
Tak fordi du læste med 😀