Jeg tror alle mennesker har oplevet op og nedture. Nogen mennesker måske flere nedture end andre, eller måske kan det virke sådan. Alting opleves indefra. Nogen mennesker har lettere ved at agere i en orkan end andre. Nogen af os lærer med tiden at navigere bedre og bedre i de storme, der ind imellem kan komme i livet. Nogle storme blæser alt omkuld, nogle storme efterlader skader, andre storme er ikke så voldsomme, men de kan alligevel efterlade en masse bekymringer eller sorg. Men jeg tror på, at vi alle oplever storme i vores liv. Det er efter min overbevisning, det vi vokser af.
Måske kender du til det efterfølgende: De gange hvor man har følt sig dum, dårlig eller tænkt – ”jeg skulle da aldrig have været lige der på det tidspunkt”, eller ”det der skulle jeg bare ikke have gjort/sagt”.
Hvis vi prøver at vende det lidt om og se scenariet lidt ovenfra, så kan det måske være, at det er muligt at lære noget af de oplevelser. Måske har vi allerede lært en masse. I virkeligheden er det måske alle oplevelserne i vores liv, der har bidraget til den vi er i dag.
Når vi har været i en situation som er uønsket, sender vi bevidst eller ubevidst et ønske ud om det stik modsatte. Vi ønsker at være bedre, klogere, mere kærlighedsfyldte, og vi ønsker at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Nogen gange kan det se ud som om de samme hændelser sker igen og igen og igen og igen – forskellige ansigter, forskellige steder, men de samme hændelser synes at ske. Hvorfor? Det kan være så trættende og ødelæggende.
Desværre eller heldigvis er det sådan, alt efter hvordan man ser på det, at det vi oplever i vores omverden faktisk er en refleksion af, hvad vi tænker indeni. Når vi oplever modstand på den ene eller den anden måde, så er der mange, der slår sig selv i hovedet og tænker nej ikke igen. Men i virkeligheden burde vi måske undersøge følgende: Hvad er det egentlig jeg tænker om mig selv, siden jeg oplever disse ting?
Som lille var det vores forældre, der irettesatte os, så vi på den måde ville opføre os, så det var passende til dem. Desværre har vores hjerne en tendens til at overtage denne rolle, så vi hele tiden irettesætter os selv af angst for ikke at være god nok. Har vi bare den mindste følelse af ikke at være gode nok, ja så kan man være helt sikker på, at der er en eller måske flere, der opdager det (sikkert ubevidst), og de vil spejle det tilbage til os. De vil behandle os dårligt, som om vi ikke er gode nok – hvis det er det, vi udstråler.
Alle kender historierne om, at han/hun render ind i de samme typer af kærester, de samme typer af chefer, de samme…. Ja du kender måske selv flere eksempler. Så længe vi ikke stopper op og undersøger hvorfor det sker, så vil det bare fortsætte.
En lille øvelse:
Tag et A4 ark og fold det lodret på midten. Sæt dig lige nu og skriv ned, hvad du helt ærligt tænker om dig selv. Både dit udseende, din væremåde, din type, din personlighed. Jeg vil råde dig til at være meget umiddelbar, og bare skrive ned hvad du får ind af tanker. Nogle af ordene kan måske have den samme betydning, men det gør ikke noget.
Kig lidt på det du har skrevet. Er det ene positive ord, og de kommer fra hjertet, tror jeg, du har det ret godt. Er det en masse negative ord, så er der god plads til forbedringer. For hvert negativt ord du har skrevet på den ene halvdel af dit papir, skal du skrive det modsatte positive ord på den anden side af den foldede kant. Det kan være svært, men det er virkelig vigtigt, du prøver. Jo flere ord jo bedre. Og jo bedre du begynder at tænke om dig selv, jo bedre bliver dit liv – det er uundgåeligt!
Hvorfor skal man nu til at være en narcissistisk selvglad person – dem er der jo ingen, der kan holde ud, vil nogen måske tænke. Faktisk er det min overbevisning og erfaring, at hvis man har det godt med sig selv, så ser man det gode i andre, og man har derfor ikke brug for at lede efter fejl ved andre (for husk du spejler jo også andre). Så føler man sig OK som menneske, ja så møder man også andre mennesker, som om de er OK – en total WIN-WIN situation, som jeg synes, der er værd at gå efter.
Men hvad så når vi har fået det lidt bedre med os selv, skal vi så bare gå rundt og være lalleglade og selvfede? Vi har inden i os et følesystem, det er det, vi skal til at være meget mere opmærksomme på, for det er det system, der kan guide os gennem livet på en bedre måde.
Man skal tage sig selv og sine følelser alvorlig!
Man skal selvfølgelig ikke holde sin hånd på en varme kogeplade og tænke alt er godt, det lugter, men jeg er glad og tilfreds og i min verden er ALT jo fantastisk – fjern din hånd, det er ikke godt for dig, at udsætte dig selv for smerte. Man tager jo heller ikke til lægen for at få gjort sin hånd følelsesløs, så man ikke kan mærke den varme kogeplade. Man skal reagere, når der er noget, der gør ondt også følelsesmæssigt.
Nogen gange kan man bare ikke flytte sig med det samme. Men man kan måske øve sig i at sige fra og til lidt mere, og måske tænke over at tage flere sunde valg.
Det jeg selv lever efter er: Står man i en situation, der er lidt svær, hvad er så det bedste at gøre? (svært hvis valget er imellem pest eller kolera), men hvilken beslutning er den, der giver mindst modstand indeni. Og tænk så:
”Jeg elsker mig selv, jeg gør det hele, så godt jeg kan, og det går hele tiden bedre og bedre for mig. Alting ordner sig altid for mig”
Tak fordi du læser med – jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul med masser af glade følelser indeni.
