Jeg blev så rørt indeni. Maleriet viste med så stor tydelighed sten og klippeblokke, der svæver foran et lys, som stråler med en enorm kraft. – mit lys. Maleriet blev et kæmpe symbol, på den vej, som jeg var på og stadig er på. Som du måske allerede ved fra mine tidligere opslag, har jeg selv gået vejen. Jeg har ryddet så meget ud i gamle overbevisninger, traumer, skam, skyld, sorg – ja, alle mulige negative følelser. Ikke at jeg bevidst har søgt efter de negative oplevelser og følelser. Men fordi jeg på et tidspunkt ikke kunne andet end at begynde at rydde op i dem én efter én. Min

Hvorfor bruger vi så meget energi på at forsøge at blive som andre, når vores værdi ligger i det, der allerede er vores eget? Hvem er vinderen? Jeg sammenlignede mig med mennesker, der havde nogle helt andre styrker end mig. Jeg troede, at hvis bare jeg kunne blive lige så udholdende, lige så effektiv eller lige så stærk, så ville jeg føle, at jeg også havde værdi. Men det skete aldrig. For sandheden er, at jeg forsøgte at være en anden end den, jeg er. Det er egentlig lidt trist, når jeg ser tilbage. Jeg har brugt så mange kræfter på at forsøge at leve op til et ideal, som