Når vores børn (eller andre mennesker) vækker de følelser, vi selv har lært at gemme væk

Når noget eller nogen i vores omgivelser trigger os, kan det være en stor fordel at kigge indad. Det kan være svært, men med EFT og somatisk samtaleterapi, som jeg tilbyder, kan det være muligt at finde frem til, hvad der ligger bag vores reaktioner. For hvorfor er det egentlig, at nogle mennesker bliver påvirket af noget, mens andre overhovedet ikke skænker det en tanke?

For os, der har børn, er det meget vigtigt, at de har det godt. Men det er naturligt, at de også bliver vrede, bange og kede af det. Hvordan har vi det som forældre, når det sker?

Engang havde jeg selv straks behov for at trøste, løse problemet eller få barnet til at holde op med at græde. Jeg husker, at jeg blev urolig, når vreden fyldte, og jeg ønskede bare, at der snart blev ro igen. Det er helt forståeligt. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at vores børn har det godt.

I mit arbejde med EFT/TFT og somatiske samtaler er jeg med tiden blevet nysgerrig på, om vores reaktioner på andre mennesker – og vores børn – nogle gange også handler om os selv.

Hvad sker der i os, når vores børn (eller andre mennesker) viser følelser, som vi måske selv har lært at holde tilbage?

De fleste af os lærte tidligt noget om, hvilke følelser der var velkomne, og hvilke der helst skulle gemmes væk. Måske var der ikke så meget plads til vrede, da vi var små og heller ikke i skolen. Måske lærte vi at bide ked-af-det-heden i os eller skjule, at vi var bange, fordi det føltes tryggest sådan. Jeg har da også selv tidligere betragtet nogle følelser som forkerte – uden at jeg var bevidst om det.

Når vi så står over for et barn, der viser sin vrede, græder utrøsteligt eller reagerer med store følelser, kan det vække ubehag indeni. Vi bliver måske urolige og får et stærkt behov for at dæmpe barnets reaktion, fordi vi selv har det rigtig svært med at være i de følelser.

Forskere har også undersøgt, hvordan forældres egne følelser og måden, de håndterer dem på, har betydning for, hvordan de møder deres børns følelser. Det er blandt andet beskrevet i en forskningsoversigt fra 2020 af Nastassia J. Hajal og Blair Paley.

Læs forskningsoversigten her (engelsk).

Det synes jeg er interessant. For hvis vi selv bliver meget urolige, når vores barn er vredt eller ked af det, kan det være svært at give barnet den plads, det skal bruge for at kunne afvikle følelsen.

Kunne det tænkes, at noget ændrer sig i relationen, når vi ikke længere bliver lige så urolige over de følelser, vi møder? Vi kan desværre ikke beskytte vores børn mod alle livets svære følelser. Men vi kan øve os i at være sammen med dem, mens følelserne er der.

Vi skal og vil jo gerne hjælpe vores børn

Som forældre vil vi naturligvis gerne trøste vores børn og hjælpe dem, når livet er svært. Men der er forskel på at hjælpe et barn med at rumme  og afvikle en følelse og på at forsøge at få følelsen til at gå væk, fordi vi selv har svært ved at være i den.

Måske kommer vi til at gå uden om barnets følelser og kommer på den måde muligvis til at signalere, at nogle følelser er forkerte, alene fordi vi viser barnet, at vi selv får det ubehageligt af de følelser barnet har.

Det er ikke hensigten, for vi vil jo bare så gerne have, at vores unger har det godt. Børn har også brug for at erfare, at der er plads til deres følelser. At de gerne må være vrede, kede af det eller bange – og at de stadig er elskede og trygge, mens følelserne er der. Det betyder ikke, at alle handlinger er acceptable. Vi kan godt sætte grænser for, hvad barnet gør, samtidig med at vi accepterer det, barnet føler.

Hvad kan man gøre, hvis det er svært for os og spejlet også peger indad?

Jeg har selv oplevet, hvordan arbejdet med mine egne følelser og skygger har ændret noget i mig.

Da jeg begyndte at give mere plads til de sider af mig selv, som jeg tidligere havde haft svært ved at rumme, skete der også en forandring i min måde at møde andres følelser på.

I mit arbejde skabes der en forståelse for og en tryghed ved, at følelser godt må fylde. De behøver ikke at blive skubbet væk, blot fordi de er ubehagelige.

Jeg vil dog gerne understrege, at vores følelser er vores egne, og at de ikke skal gå ud over andre. Vi kan godt give plads til vrede, sorg og frustration uden at lade det gå ud over mennesker omkring os – og det må børn også meget gerne lære. Det handler om at finde et trygt rum, hvor vi kan være med det, vi føler, og undersøge, hvad der ligger bag.

Når vi får lov til at mærke vores følelser i trygge rammer, kan de forandre sig og aftage igen. Her oplever jeg, at EFT/TFT kan være et godt redskab sammen med opmærksomheden på kroppens signaler. Kroppen kan nemlig fortælle os noget om, hvad vi mærker, og hvordan vi reagerer.

Kan vi blive fri for at blive trigget igen og igen?

I mine sessioner tilbyder jeg en mulighed for at lære at være med sine egne følelser og acceptere, at de er der, få en forståelse for, hvorfor de er der, og arbejde med det, der ligger bag for så at kunne slippe. I en session hos mig kan man med nysgerrighed se på sine egne reaktioner og undersøge, om der er følelser, man selv har svært ved at give plads til.

Vores nervesystem reagerer på det, vi oplever. Nogle gange kan reaktionerne hænge sammen med tidligere erfaringer, som stadig påvirker os. Når vi får en forståelse for vores reaktioner og arbejder med det, der ligger bag, kan vi opleve, at vi ikke længere reagerer på samme måde.

Lyder det for godt til at være sandt?

Det er i hvert fald det, som mine egne erfaringer med værktøjerne har vist mig. Og det er det, jeg gerne vil lære fra mig.

Jeg kunne ønske mig, at flere fik mulighed for at rydde lidt op indeni. Ikke fordi vi skal være perfekte eller aldrig mere blive vrede, kede af det eller frustrerede. Men fordi det kan være en lettelse ikke at blive ramt lige så hårdt af de samme ting igen og igen.

På den måde bliver andre mennesker måske også fri for at være dem, der igen og igen kommer til at trigge os.

Se, det er faktisk slet ikke så dårligt 😊

Du er meget velkommen til at se mere på annesblog, her finder du også kontaktoplysninger mm.

Like og del meget gerne artiklen med dem, du kender. Mange tak, fordi du læste med ❤️