
Inspiration til hvordan man skaber den bedste energi i mødelokalet, så opgaverne løses lettere:
Jeg har erfaret, som sikkert så mange andre, at det er meget forskelligt hvor hurtigt og let en opgave løses. Personligt tænker jeg, at arbejdet i projektet glider meget lettere, hvis der er høj god energi i gruppen! Med høj energi mener jeg, at alle er positive, fokuserede og engagerede på samme tid. Det er ret elementært, vil du måske tænke, men hæng på….
Med en høj energi ses målet klart i horisonten, alle er inspirerede, og opgaven løses let. Men sådan går det bare ikke altid. Ind imellem går der ligesom knude i en opgaveløsning – her kan det måske være nødvendigt at bryde gruppen op og fortsætte på et andt tidspunkt. Det er bare ikke altid, at der kan findes et andet tidspunkt. Ofte er tingene så pressede, at når der er afsat en tid til en løsning, skal tiden helst bruges optimalt.
Om det kører godt afhænger af mange ting:
Måske er det dig, der initierer projektet – måske er det lige drømmeopgaven for dig lige pt. Du ved lige præcis, hvad målet er, og du har en ide om hvordan og hvor hurtigt, målet skal nåes – men det er ikke sikkert, at dine kolleger har den samme agenda – det er ikke sikkert, de mener, at opgaven skal løses på den måde du har tiltænkt, den skal løses. Nogle mennesker vil helst have en form for konformitet i gruppen, sagt med andre ord så har mange et behov for, at alle helst skal være helt enige, for at det er berigende. Er man for enige i en gruppe, kan det desværre bare være svært at se ud over vanerne – se ud over den måde, man plejer at arbejde på. Kommer der en ind i gruppen, der arbejder meget anderledes end gruppen plejer, kan det give gnidninger – men reelt kan det også give et bedre resultat efterfølgende – hvis altså energien er høj.
Dynamikken i gruppen er essentiel for, om det kører let mod målet. Ind imellem er der udefrakommende elementer, der får betydning for, hvordan man bidrager.
Den dag hvor du er fuld af energi og tænker: ”Jeg skal bare gi den gas, som jeg plejer, jeg elsker de her opgaver….”
”Det bliver bare godt i dag… Der plejer at være en go energi i teamet”, kan pludselig det ændres til: ”Hvis de andre ikke gider så…. Hold da op – hvor er det irriterende, at de andre ikke gider i dag…… Hvorfor er det altid mig der skal….. osv…. ”
Så er det lige den dag, hvor man tænker: ”Jeg gider faktisk ikke i dag, jeg føler mig ikke helt rask – den her opgave er bare SÅ træls”
Eller: ”Ej det går dårligt i dag…. jeg har jo ingen energi…. Ej hvor er de andre altså også bare sure…” ”Det her går ikke ret godt….. Jeg kan ikke rigtig tænke….. Den her opgave er også bare SÅ dårlig…”
”Jeg er bange for, at jeg ikke bidrager nok… bare jeg dog kunne komme i gang…”Endelig er der de opgaver, hvor man desværre kommer til at tænke: ”Det her, det skal bare overståes..Jeg har så meget andet, jeg skal, jeg har næsten ikke tid til denne opgave… ”
Man tænker måske om de andre: ”Kom nu… hvorfor kører det her ikke…” ”j….. laver bare ikke noget i dag… Min hjerne kan ikke tænke i dag … det er da også mega træls, at jeg skal lave den her opgave…”
Måske en anden i gruppen er lidt oppe at køre, og man kommer til at tænke: ”Det ser ud som om, E.. er på speed… stop dog med at være så meget oppe at køre med den her opgave…. vi skal holde fokus nu…”
Andre gange går man ind til opgaven, med en tænkning der er: ”Her er en opgave – det er fint…” Men hvis de andre i gruppen er som ovenstående, går det måske ikke helt så godt, og man kommer måske til at tænke: ”Hold da op -vi sejler ikke særligt lige… Hvorfor er der ikke en god energi…….” ”Det er som om, ham der bremser det hele… Vi skal altså ikke jappe tingene igennem…. Ej kom nu… jeg plejer da også selv at arbejde bedre… det her kører bare ikke i dag… Skal vi ikke forsøge at holde kursen….” o.s.v.
“OK der er nogen, der skal hurtigt videre..”. tænker en anden måske, men hun ville egentlig gerne have gjort lidt mere ved opgaven… men der var pludselig ikke mere tid…
Er projektarbejdet lidt som netop beskrevet, svarer det til, at man sidder fire personer i en kano, og vil hver sin vej – kanoen sejler ikke særligt lige – den slingre afsted, når energierne i gruppen kører dårligt. Måske stopper den endda helt op…
Målet er forude, men energien til at nå dertil er ikke særlig god… gruppen har forskellige indgange til opgaven – energien flyder ikke……. Men ja vi når nok i mål – det plejer vi jo…på den ene eller anden måde….
Hvad kan man gøre for at få energien til at flyde lettere? Hvad skal der til, for at vi alle sejler lettere mod målet?
Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi hver især er bevidste om vores eget ansvar for, om turen frem bliver god, nem og mere energifyldt…. Opgaven er der jo, og med en bevidst god energi når man hurtigere og nemmere i mål.
Allerede inden man går ind imødelokalet kan man med fordel være særlig opmærksom på, hvad man selv bringer med ind i projektet. Har man en god energi indeni, løses opgaven langt lettere. – Det har jeg erfaret gentagne gange.
Og ja lidt kærlighed til projektet og dem, der er med i det, kan faktisk gavne…
Har du en forfortælling?
Forfortællinger er det vi bringer med ind i gruppen, inden opgaven starter. Det er de fortællinger, også kaldet narretive fortællinger vi har om hinanden, og det man på forhånd forventer, de andre bidrager med.
I projekter skal vi selvfølgelig have fokus på den opgave, vi er på lige nu, men det er også en stor fordel, at have et bevidst fokus på, hvad man tænker om sin egen position i gruppen og sin egen præstation, for det hele påvirker udfaldet!
Hvor kommer vi fra? Hvordan er vores energiniveau?
Hvad er det, vi har med os, inden vi går i gang med opgaven? Hvilken energi bringer vi ind i rummet? Er der for mange bolde i luften i vores dag, så denne opgave er bare en af for mange? Bryder vi os ikke om den slags opgaver? Bryder vi os ikke om en eller flere i gruppen – eller er vores virkelighed det modsatte?
Det hele har naturligvis en betydning. Men personligt tror jeg, det har den største betydning, at man er bevidst om sin egen udstråling, bevidst om den energi, og de tanker man gør sig. Det gode ved dette er, at her har man hele ansvaret selv. Man kan ikke lave om på andre, og det skal man heller ikke.
Skal vi arbejde i projekter, er det efter min mening den største og første opgave, at forsøge at være den bedste udgave af sig selv, og dermed forsøge at være så glad indeni som muligt.
Tak fordi du læste med 😀


