
Ind imellem hænder det, at man bliver syg. Nogen bliver meget syg, andre slipper med en virus, der hurtigt bliver overmandet af kroppens immunforsvar.
Sygdom kommer ikke ud af den blå luft, den opstår når kroppen igennem længere tid har været i underskud af energi og været negativt påvirket i en bestemt periode, og det er det, der svækker immunsystemet. Noget der er med til at skabe underskud af energi kan være stress, sorg, ekstrem fysisk aktivitet og mange andre ting, der svækker vores immunforsvar, således at bakterier og virus lettere får frit spil. Har vi et sund flow i vores krop har disse bakterier og virus ikke en chance.
Bakterier og virus er noget, der er helt normalt og forekommende alle mulige steder – det er vores krop der, når den ikke er i den rette svingning, giver grobund for, at de kan formere sig i vores krop.
Hvis man mener virus skaber sygdom, vil man kunne sammenligne det med at sige, at fluer skaber affald og skidt – fluer er der kun, hvis affaldet er der. Mikrober kommer kun ud af kontrol, såfremt vores krop er ude af balance, når vores naturlige forsvar i kroppen er nedsat. Men det kan føles som om, at en sygdom dukker op ud af den blå luft. Men er det i virkeligheden ikke, fordi vi er dårlige til at lytte til de signaler kroppen sender igen og igen. Man kan blive helt blind og døv bare for at kunne nå alle de ting, man bør gøre, fordi man ikke vil skuffe, såre eller udsætte sig selv for et eller andet ubehageligt, hvis man ikke præsterer.
Jeg har netop været temmelig syg med luftvejsinfektion, som jeg til sidst måtte have penicillin for – jeg oplevede en masse udfordringer, der pressede mig lidt hver især, og til sammen blev det rigeligt. Min far skulle flyttes i ny bolig, han er en ældre mand, og bare det at pakke, ordne, sortere og få ham ind i den nye bolig, med alle de ting, der følger med af papirarbejde var en kæmpe opgave (Mangler stadig at få hans hus og have ordnet, så det kan sættes til salg). Desuden var jeg netop opstartet i et fedt vikarjob, som jeg virkelig var glad for, nye kolleger, nye opgaver, alt sammen meget spændende. Oven i hatten skulle jeg have samtale med både min A-kasse og Jobcenteret, da det kun er en vikarstilling, var det påkrævet trods mit 37 timers job, sådan er systemet pt. Jeg måtte klare at få samtalerne indpasset udenfor de 37 timers arbejde – presset fra jobcenteret var det, jeg følte var det værste, og det var det, der satte en prik over i’et – det var der, min krop sagde fra. Jeg havde igennem lang tid spekuleret over mine jobmuligheder, og efter fire måneders lediggang fik jeg en vikaransættelse, som jeg var rigtig glad for – og det var jo ikke lige på det tidspunkt, jeg ønskede at sygemelde mig, for måske kunne der dukke et job op i virksomheden efterfølgende?
Når presset bliver stort nok, siger kroppen naturligt fra. Men det er sjældent hverken ønskeligt eller særligt smart at blive syg. Personligt hader jeg at skulle kontakte mit job for at forklare, at jeg ikke kommer, da jeg er blevet syg. Men det er ikke ret smart at blive sur på sig selv og vred på sin krop, for det bliver det hele meget værre af. Når man bliver syg, er det vigtigt at være god mod sig selv, man skal prøve at gøre så meget som muligt, for at kroppen igen kommer i balance. Enhver modstand mod det at være syg, gør det bare værre. Det er vigtigt at give kroppen de bedste forhold til at blive rask igen, og bære over med sig selv. Og så spørge sig selv: Hvad er grunden til at jeg er blevet syg? I mit tilfælde var der 117 ting (lidt overdrevet, men alligevel). Hvis man ikke accepterer, at man er blevet syg, bliver kroppen bare mere stresset, og den får det sværere med at blive rask. Der er ingen grund til at blive vred eller ophidset over, at man er blevet syge – for mig er det mildest talt ubehageligt at melde afbud på jobbet, fordi jeg er blevet syg – men det er altså nødvendigt at passe på sig selv og give sin krop de bedste betingelser for at få det godt igen. Så mon ikke der er plads til forbedringer her for mig rent tankemæssigt 🙂
Når man begynder at lytte til hvad kroppen fortæller, kan man tage sygdom i opløbet, kroppen giver altid signaler til, at nu skal man slappe af, ja måske ligefrem tage sig en lur, eller meditere, og det gerne med et fokus på at give slip på affaldsstoffer i kroppen, og en tanke på et positivt flow der gennemstrømmer kroppen. Naturligvis skal man også sørge for at få masser af vand og spise så sundt som muligt.
Vores krop har altid den bedste intension, og den vil altid sørge for at genskabe balance. Vores krop gør alt hvad den kan for at genoprette sig selv, det er den designet til – Fortjener du at være rask? Hvis ja, så giv dig selv lov til at være syg, når du er syg. Der er faktisk heller ikke ret meget andet at gøre, fandt jeg ud af….
Smukke Anne
Du skriver så fantastisk og så sandt
Kom endelig med mere guld
Knus
Lone
Kære Lone – 1000 tak for din kommentar 🙂