
“Alle kan vi udfordre vores tænkning, om os selv og der hvor vi er”
Jeg har netop været så heldig, at kunne afholde mit foredrag i en division i en af landets større virksomheder – og det var en stor fornøjelse!
Måske overvejer I også lige nu om jeres afdeling/virksomhed skal have en positiv indsprøjtning, der går i dybden. Hør mit bud på, hvordan du som menneske kan skabe dig en endnu bedre hverdag for dig selv og i samvær med andre både i og udenfor jobbet. Jeg kommer med helt konkrete eksempler fra egen praksis og liv om hvordan, der til stadighed og dag for dag kan skabes en større og større livsglæde og det på en håndgribelig måde.
“Det er ikke altid let at skabe forandringer i vores liv, men det er ALTID muligt”
I mine øjne er vi medskaber i egne oplevelser. Det er os selv, der skaber en refleksion over det vi oplever og på baggrund af dette skaber vi en mening. Ud fra disse meninger kommer der en adfærd og det er her vores vaner stammer fra – hvad enten de gode eller dårlige, så påvirker dine vaner din mening om det der sker. En cirkulær bevægelse. Dette gør sig også gældende på en arbejdsplads.
Hvordan kan vi ændre opfattelserne af hvad der sker, og hvordan kan vi opfatte tingene mere nuanceret? Det handler i bund og grund om at være sin egen bedste ven og være positiv.
En læring for livet…..
Hvordan vækker man de positive følelser indeni, og hvordan bliver de sendt ud i vores omgivelser, for på den måde at skabe et endnu bedre miljø? Hvordan kan vi selv bidrage til at vores omgivelser bliver bedre? Jeg giver en masse gode og brugbare ideer og værktøjer, som er direkte implementerebare i en travl hverdag.
Hvorfor er det vigtigt, at man selv ændre sig indefra, for at der kan ske forandringer i vores omgivelser? Jeg har en masse egne erfaringer på hvorfor, det er det, der skal til, og hvorfor der sker en forandring i det ydre på baggrund af en ændring af det indre.
Foredrag, oplæg og workshops kan tilrettelægges efter formål og målgruppe, som kan være både dig som privatperson og alle private og offentlige virksomheder. Som underviser og foredragsholder lægger jeg op til dynamik og dialog.
Kontakt mig helt uforpligtende og hør nærmere. Under fanen Priser ses vejledende priser.

Gå meget gerne ind og se de mange artikler, jeg har lavet gennem årene. Jeg har masser af forskellige emner, der kunne være aktuelle til et foredrag. Og jeg tilrettelægger gerne et specielt til jeres virksomhed. 1000 tak fordi du læser med 🙂