Hvorfor bruger vi så meget energi på at forsøge at blive som andre, når vores værdi ligger i det, der allerede er vores eget?
Hvem er vinderen?
Jeg sammenlignede mig med mennesker, der havde nogle helt andre styrker end mig. Jeg troede, at hvis bare jeg kunne blive lige så udholdende, lige så effektiv eller lige så stærk, så ville jeg føle, at jeg også havde værdi.
Men det skete aldrig.
For sandheden er, at jeg forsøgte at være en anden end den, jeg er. Det er egentlig lidt trist, når jeg ser tilbage. Jeg har brugt så mange kræfter på at forsøge at leve op til et ideal, som aldrig var mit.
Jeg har konkurreret med mennesker, der var bygget anderledes end mig. Ikke bedre. Bare anderledes. Jeg har blandt andet sammenlignet mig med min mand. Han er stærk. Fysisk stærk. Han kan løbe langt, tage fat og blive ved. Han har en udholdenhed, som jeg oprigtigt beundrer. Og så er han enormt god til nærmest alt sport.
Og ved du hvad? Jeg har faktisk forsøgt at være ligesom ham. Jeg har tænkt, at hvis bare jeg også kunne præstere på den måde, så ville jeg være lige så meget værd. Det lyder næsten absurd, når jeg skriver det, og det er en lille smule trist. Vildt at jeg målte min værdi på andres styrke.
For hvorfor skulle min værdi afhænge af, om jeg kan det samme som et andet menneske? Alligevel tror jeg, at mange af os kommer til at leve sådan. Eller er det bare mig?
Vi måler os selv på andres styrker. Den kreative ønsker, hun var mere struktureret. Den stille ønsker, han var mere udadvendt. Den omsorgsfulde ønsker, hun var mere ambitiøs. Og den, der elsker fordybelsen, føler sig forkert i en verden, der hylder tempo.
Vi er måske flere end kun jeg, der kommer til at tro, at det, de andre kan, er mere værd end det, vi selv kommer med. Jeg tror ikke, det er, fordi vi mangler selvværd. Jeg tror, det er, fordi vi så let kommer til at tro, at værdi ser ud på én bestemt måde.
Men hvad nu, hvis den slet ikke gør?
Jeg husker klart en oplevelse, hvor jeg stod jeg bag en far og hans lille datter i en butik. Hun var hurtigt henne ved hylden med glimmer, plys og små tasker. Faren fandt en praktisk rygsæk og forsøgte kærligt at forklare, hvorfor den var meget bedre til børnehaven.
Den lille pige kiggede knap nok på den. Hun havde allerede forelsket sig i en lille taske med glimmer.
Jeg stod og smilede. For hun var fuldstændig ligeglad med, hvad der var mest praktisk. Hun vidste bare, hvad hun kunne lide. Det fik mig til at tænke på, hvor tidligt vi egentlig mærker, hvem vi er.
Måske bliver vi ikke født som tomme tavler. Måske kommer vi allerede med en retning. En måde at være i verden på. Nogle elsker struktur. Andre elsker frihed. Nogle får energi af mennesker. Andre finder den i stilheden. Nogle tænker længe, før de taler. Andre tænker, mens de taler, sådan er jeg vist selv.
Ingen af delene er mere rigtige end det andet. Alligevel bruger vi overraskende meget energi på at forsøge at ligne hinanden. Jeg gjorde i hvert fald. Jeg troede, at jeg skulle blive mere som dem, der kunne mere, løb hurtigere eller virkede stærkere. Først nu begynder det at gå op for mig, at jeg hele tiden har overset det vigtigste.
Vi har ikke den samme opgave her i livet. Vi er ikke skabt til at bidrage på den samme måde.
Hvis vi alle var ens, ville verden blive et frygteligt kedeligt sted. Der ville ikke være nogen, der stillede de spørgsmål, andre ikke tænkte på. Ingen, der skabte det smukke. Ingen, der lyttede. Ingen, der tog sig af detaljerne. Ingen, der turde gå forrest.
Vi har brug for hinanden – netop fordi vi er forskellige.
Det betyder ikke, at vi ikke skal udvikle os. Men udvikling er noget helt andet end at forsøge at blive en kopi af et andet menneske. Jeg tror, at den største frihed opstår den dag, vi holder op med at konkurrere på andres banehalvdel.
Den dag, vi i stedet begynder at opdage vores egen. For måske er det slet ikke meningen, at vi skal være ens. Måske er det netop vores forskellighed, der gør os værdifulde.
Og måske begynder livet først for alvor at folde sig ud den dag, vi tør være den, vi allerede er.
Tak fordi du læste med
#TFT-tapping #EFTtapping #MentalSundhed #Selvhjælp