Hvilken vej kører dit ”tog” – i positiv eller negativ retning?

kajak1.jpg

Men hvad er en perfekt verden, findes der overhovedet noget, der er perfekt? En baby måske eller hvad med naturen? Vi kunne jo lege med tanken om, at alt er perfekt og præcis, som det skal være. Naturen er vidunderlig og i konstant harmoni – alt passer sammen. Desværre kan mennesker forårsage forurening, men selv da arbejder naturen på igen at skabe balance. En solnedgang, som vist ovenfor, er helt ubeskrivelig smuk. Billedet er taget ud for Rosenvold ved Vejle Fjord, et skønt sted på alle tider af året.

Loven om tiltrækning er lige så aktuel og virkelig som tyngdeloven – tyngdekraften kender vi alle – ellers kommer man til det før eller siden. Loven om tyngdekraft vurderer ikke, om det er synd for den ene eller den anden, den sørger bare for, at alle, der hopper ud af en flyver uden faldskærm, rammer jorden. Det er en lov. Det samme er gældende med loven om tiltrækning – her skønnes der heller ikke i, hvad der er rigtigt, godt eller forkert – det er bare. Loven om tiltrækning er en konstant, vi bestemt kan regne med, om den så vurderes som din ven eller din fjende, den er bare eksisterende. Men ikke mange kender til den. Efter min mening er det en fantastisk opdagelse for os, når vi finder ud af, hvordan loven om tiltrækning virker, for kender man til hvordan man påvirkes, har man også et valg i sit liv. For hvor er dit fokus – er bægeret halv fyldt eller halv tomt?

Men helt ærligt, vil nogen måske sige – jeg har jo ikke selv valgt ____________ udfyld selv den blanke linje – men måske jeg kan få dig til at indse, at du selv vælger, hvad du tænker, om det du er i lige nu. Der vil altid være oplevelser, vi måske ønsker skal være anderledes. Livet skal leves forlæns men forståes baglæns. De ting vi oplever, kan vi lære en masse af, vi kan vokse, og vi kan blive skubbet lidt til for på den måde at ændre retning – som oftest til noget, der er mere berigende for os. Men ja det kan være ret svært at tænke “fedt, glæder mig til at se hvad jeg kan lære af den her dårlige situation”

Hvordan kan jeg så gå rundt og være super positiv? Der er vel altid et eller andet galt, som man ikke kan undgå at have fokus på, vil nogen måske påstå. Faktisk er det temmelig svært ikke at blive fodret dagen lang med negativiteter. Diverse medier viser nærmest ikke andet. Jeg tror, det handler om at ”fange” tilhørerskaren. Med det mener jeg virkelig ordet ”fange”, for i det tidsrum hvor vi ser noget, der er negativt, kan vi ikke tænke positivt. Desværre er det sådan, at den ene tanke tager den næste, Man kan kalde det en glidebane af tankestrømme. Har man gennem længere tid haft et negativt fokus, tager det lidt tid at få det vendt, inden man begynder at glide den anden vej på glidebanen- hen mod en mere positiv tankegang.

Med det mener jeg følgende: Man kan ikke stoppe for eksempel et tog, der kører med 250 km i timen, ved straks at få det til at køre den anden vej – toget vil blive temmelig beskadiget. Måden, man gør det på, er at bremse toget ned fra de 250 km til stadig mindre og mindre hastighed, når det så endelig er stoppet, kan det begynde at køre den anden vej.

Vil man derfor gerne til at ændre sit liv, ved først og fremmest at tænke mere positivt om sig selv, og der hvor man er, kræver det, at man begynder stille og roligt at glide den anden vej i tankerne og dermed følelserne.

OBS: Denne info er meget vigtig: Loven om tiltrækning er MEGET konstant. Vi kan derfor opleve, at når vi begynder at ændre vores tanker til at blive mere positive, ja så vil loven om tiltrækning finde alle mulige ting, der gør, at vi kommer til at falde i de negative tanker igen – toget skal jo lige bremses ned, og det tager måske lidt tid alt efter hvor hurtigt (hvor negativt du har tænkt) toget kører.

Man kan falde i at tænke: Jeg til ikke tænke mere på det der, jeg ikke vil tænke mere, som jeg altså ikke må tænke på, som der er rigtig mange, der snakker om igen og igen. Det er virkelig frustrerende.

Det kan være virkelig svært at skifte fokus, for det fokus vi har, har måske været en del af vores liv gennem masser af år. Men det ER muligt at skifte retning fra de negative selvdestruktive tanker til de kærlige positive tanker. Der skal bare lidt tid til. For nogen går det virkelig hurtigt, for andre kan det tage noget tid – men giv ikke op! Man kan sammenligne det lidt med at skulle lære at spille på et nye instrument – nogen har lettere ved at spille på eksempelvis klaveret, mens andre har temmelig svært ved det i begyndelsen – men det kan læres. Og jo bedre man bliver, jo nemmere går det, og jo bedre bliver det hele. Så jeg synes, du skal give det en chance.

Hvad skal der til for at bremse de negative tanker ned? Her nedenfor har jeg en række forslag:

  • Meditation – ikke der hvor du tænker ingenting, forsøg at have fokus på din vejrtrækning og mærke dit hjerte. Dit hjerte kan sprede en masse kærlighed.
  • Kæle med dit kæledyr, hvis du har et
  • Motionere
  • Være i naturen og bevidst kigge efter smukke ting
  • Taknemmelighed – det er et af de helt store trumfkort. Taknemmelighed er virkelig noget, der rykker, når der arbejdes med at skabe en mere positiv energi indeni.
  • Se sjove film, der virkelig får gang i lattermusklerne.
  • Comedy show
  • Danse
  • Synge
  • Lege
  • Elske – elsk noget mere, det gør dig smukkere

Find gerne på mange flere måder der booster dit humør.

Mange tak fordi du læser med på min blog – Du må meget gerne dele den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *