
Men hvad gør man, de dage hvor tingene ikke rigtig vil fungere – også selv om man har forsøgt sig fra morgenstunden, på at få den helt rigtige start med gode tanker og følelser?
Det er umuligt at gå rundt i verden og være en evigt lykkelig person. Alle møder kontraster til at have det godt. Med det mener jeg, at vi alle har nogle dage hvor intet fungerer, og de dage kan det være meget svært og måske endda umuligt at fokusere på noget godt. Man har måske en chef, der er sur fordi tingene burde være anderledes, skønt de egentlig ikke kan være ret meget anderledes. Man har måske en kollega, der konstant er ubehagelig. Man kan opleve, at pædagogen i børnehaven er ualmindelig irriterende og faktisk slet ikke har styr på ens lille guldklump og så videre og så videre.
Hvad gør man? Og kan man overhovedet gøre noget, for det er vel de andre, der tydeligvis burde ændre sig, for at det bliver bedre. Jeg har masser af gange oplevet, at der faktisk kan gøres noget for at ændre situationen. Michael Jackson lavede en sang, hvor han beder os om at starte med at ændre på personen, vi ser i spejlet – god sang for øvrigt – og ja det er her, jeg allerede nu kan høre mange stejle – det er jo ikke mig, der behøver at ændre mig, det er ham/hende/dem der burde være bedre eller i hvert fald anderledes, for at jeg har det godt, vil nogen måske tænke. Her nedenfor vil jeg forklare hvad jeg mener:
Når der er en person, man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om, sender man en masse negativ energi ud mod vedkommende. Det kan være følelser af vrede, afmagt, irritation eller måske frygt, man sender ud mod modtageren – og de kan mærke det. Det kan være en fordel helt at fjerne sig fra de personer, man ikke bryder sig om, men det er ind imellem ikke en løsning. Især hvis det er ens chef, kollega, mor, far, pædagogen i børnehaven mm. Så ønsker du at ændre en situation, kan jeg anbefale dig at prøve følgende:
Tænk lidt over, om det, du oplever, kan være en spejling af noget i dig – er du tit hård ved dig selv, eller måske bare bange for ikke at være god nok, ja så kan du nemt tiltrække mennesker, der vil give dig feedback på disse følelser. Med andre ord vil du blive behandlet som det du tænker om dig selv. Egentlig får man det nok værre af at blive behandlet dårligt, når man i forvejen har det dårligt med sig selv. Så første del af denne øvelse er at granske efter: Hvad tænker jeg egentlig om mig selv i denne situation. Dette kan være lidt svært at gennemskue, men er der en, der siger til dig, at du ikke er hurtigt nok eller godt nok, eller vedkommende nedgør dig, handler dette sandsynligvis om, at du skal til at tænke bedre om dig selv.
Næste del af denne øvelse:
Kig på vedkommende som er et ”problem” for dig – er der et eller andet ved personen, som du helt ærligt kan finde godt eller pænt – måske han/hun har et par pæne sko på – måske er der bare en knap i skjorten, som du kan finde pæn, en ørering et halssmykke. Der skal egentlig ikke ret meget til, for at du ændrer din vibration hen mod vedkommende. Men husk det skal faktisk være en ægte følelse du mærker. Man kan ikke lade som om, man kan lide en person – din energiudstråling skinner altid igennem, og den bliver modtaget.
Jeg har anbefalet denne lille øvelse til rigtig mange, og alle har de oplevet en ændring. De implicerede ændrer måske adfærd overfor dig, måske rejser/flytter de pludselig til et andet område, eller også kommer man selv til noget, der er meget bedre.
Personligt har jeg tit været vidne til, at et menneske ændrede sig fra at være ubehagelig til at være virkelig venlig, og mere imødekommende end jeg overhovedet kunne håbe på.
Øvelsen er ganske let, så jeg synes, du skal give det en prøver næste gang, du står i en negativ situation med et andet menneske.
OBS: Der kan være situationer, der løses indenfor et døgn, men der kan også være andre situationer, der kræver mere arbejde. Enkelte gange kan en situation være så tilspidset, at man må flytte sig. Men husk altid på, at når en dør lukkes, åbnes der altid en ny. Husk altid at behandle dig selv kærligt og med respekt. Der er ingen grund til at stå i den varme gryde og brænde sig gang på gang – så er det bedre at flytte sig og arbejde med mere selv kærlighed, for på den måde at kunne tiltrække bedre situationer og mere positive mennesker ind i sin verden fremover.
Mange tak fordi du læser med på min blog – Du må meget gerne dele den.