Fortrydelse

Hvad nu hvis tankerne ind imellem kører i ring?

Jeg kan ikke vide, om alle har en følelse af fortrydelse, men jeg ved, at følelsen kan være opslidende. Måske har du som jeg ind imellem tænkt:

Burde jeg have valgt anderledes?

Jeg burde være stoppet noget før! Jeg skulle have sagt nej tak, men nej!

Skulle jeg alligevel have taget den anden uddannelse, det andet job?

Måske skulle jeg have gjort det og det i stedet…

Følelsen af fortrydelse har en særlig egenskab:

Den får os til at tro, at vi ved, hvad der ville være sket, hvis vi havde valgt anderledes.

Men det gør vi jo ikke. Vi kan konstruere et helt alternativt liv inde i hovedet og bilde os selv ind, at det ville have været bedre.

Men måske ville det.

Måske ville det ikke.

Vi ved det ikke.

Samtidig kan vi godt have en helt reel sorg over noget, vi ville ønske, vi havde gjort anderledes.

Jeg har selv tænkt: “Hvis bare jeg havde gjort noget andet…”

Men som du måske ved, hvis du har læst mine tidligere opslag, så er jeg blevet mere optaget af, hvad det egentlig er, vi gør ved os selv, når vi har negative tanker om noget, vi fortryder. Måske er det anderledes for dig, men jeg mærker en stærk negativ følelse indeni, når jeg tænker, at jeg har taget nogle forkerte valg.

Men jeg ved jo ikke, hvad der var sket, hvis jeg havde valgt anderledes. Vi kan ikke se hele betydningen af vores valg, mens vi står midt i dem.

Man kan godt have følelsen “jeg ville ønske, jeg havde gjort noget andet” – og arbejde med den, uden at skulle beslutte, om valget var rigtigt eller forkert.

Med EFT/TFT kan vi arbejde med de følelser, der følger med fortrydelsen.

Hvad sker der, når man tapper?

Når vi bliver bange, stressede, vrede eller kede af det, reagerer kroppen. Vi kan mærke det som uro, spændinger, en klump i maven, hjertebanken eller en trang til at gøre noget – eller måske som en følelse af bare at ville væk fra det hele (det, at ville væk fra det hele, har jeg fysisk oplevet som uro i mine ben).

Med EFT/TFT gør vi noget lidt anderledes:

Vi bringer bevidst det svære frem – samtidig med at vi giver kroppen et roligt, gentaget fysisk input gennem tapping.

Det kan føles lidt som at fortælle kroppen:

“Ja, det her er svært. Og lige nu er jeg her og mærker min krop. Lige nu er jeg ikke i fare. Jeg kan godt være med det.”

Tappingen kan hjælpe med at flytte opmærksomheden fra tankerne og ned i kroppen, samtidig med at vi sætter ord på det, der sker indeni.

Som jeg selv oplever det, kan følelser, vi ikke får bearbejdet, blive ved med at fylde i kroppen. Derfor arbejder vi i en session ikke kun med det, du tænker – men også med det, du mærker.

Vi forsøger ikke at presse følelsen væk. Vi prøver at være med den på en anden måde.

Det er det, jeg synes er så spændende, og det er det, jeg gerne vil dele med dig.

Men ja, husk at det er den vej, jeg selv har fundet ud af stressen gennem. Det er ikke sikkert, at det er vejen for dig.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på 4267 9107, hvis du har spørgsmål til, hvordan jeg arbejder, og for at høre om jeg måske kan hjælpe dig – og endda lære dig selv at arbejde med negative følelser.

I næste uge laver jeg en kort EFT-tapping video, der netop kommer til at handle om fortrydelse. Videoen kan ikke gøre det ud for en session hos mig, det er den for overfladisk til, men den kan ses som et lille redskab til måske at tage toppen af ubehaget.

Del gerne mit opslag, for måske kender du nogen, der mangler en anden vej ud af de negative følelser.

Mange tak fordi du læste med 💖

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top