Den helt perfekte ferie eller den værste nogensinde?

Den helt perfekte ferie eller den værste nogensinde?

Jeg havde glædet mig i månedsvis – for første gang i flere år havde vi bestilt en rejse sydpå i rigtig god tid – denne gang skulle det bare være perfekt! Vi havde valgt et rejsebureau, vi kendte for noget godt, og det var vigtigt at hotellet var firstjernet. Desuden havde jeg de sædvanlige kriterier, der gør det hele noget mere besværligt, nemlig: Det skulle være et sted med smuk natur, der skulle være gode muligheder for at snorkle, der skulle være en lejlighed – det er nemlig vigtigt for os at vi en gang imellem kan sidde stille og roligt og drikke vores egen kaffe, vin mm. Stedet, vi havde fundet på nettet, så så dejligt ud – det var tæt på strand og vand. Sitet viste et smukt laguneagtigt billede med en fantastisk natur, hotellejlighederne så meget indbydende ud, tæt på indkøb og dog alligevel så langt fra de reele turistområder, at der var mere roligt. Rejsen var desuden inkluderet måltider og med drikkevarer til måltiderne. Ikke all-inklusive, og det gjorde bestemt heller ikke noget. Min mand og jeg aftalte hjemmefra, at vi da bare ind imellem kunne tage andre steder hen for at spise – rejsebureauet garanterede andre gode spisesteder – og vi fandt senere ud af hvorfor, der var en grund til at netop dette var fremhævet. Vi fik faktisk tlbudt denne rejse 2000 kr billigere pr person – alene fordi vi bestilte i SÅ god tid. Det hele forekom bare helt perfekt!

Rejsen med flyet derned var ualmindelig morsom – jeg grinede og grinede. Det var dog langt fra alle, der fandt den unge mand, der var steward på flyet, sjov. Flere på flyet blev endda irriteret over, at sådan en, som de sagde, b……. skulle te sig sådan. Jeg ville ikke høre på de kommentarer, for jeg havde det ualmindeligt sjovt. Faktisk så det også ud som om de andre stewardesser havde det sjovt, og en sagde endda, at når ham den unge steward var der, ja så var det altid fedt at være på arbejde. Men nu tilbage til dem der absolut ikke havde det sjovt. Det så ud, som om de nærmest følte sig kidnappet og tvunget ind til et komedyshow for at blive tortureret – De blev mere og mere stramme i betrækket, imens vi andre grinede mere og mere. Er det ikke underligt hvor forskelligt den samme situation kan opfattes?

I mit stille sind tænkte jeg: ”Wough denne ferie starter da på den fedeste måde – det kan da kun blive godt det her”. Turen til hotellet gik egentlig godt – MEN!!! Da vi endelig ankommer til stedet, faldt kæben lidt ned. Øhhhhh – er det virkelig det her sted, vi skal være, tænkte rigtig mange af os – det lignede bestemt ikke et hotel med fire stjerner. Der var bagende hedt 38 grader og høj luftfugtighed – vi var fløjet fra Danmark hvor temperatuern nok var 17 – 18 grader. Hold da op sikke en brat overgang. Min mand og jeg fik vores lejlighed med det samme – sådan gik det bestemt ikke for de fleste. Vi fik ikke så meget at vide – vi anede ikke hvor skulle vi gå hen for at finde vores lejlighed, hvor skulle vi spise, hvor befandt swimmingpoolen sig, hvor var vandet, og hvor kunne man købe vand – intet! Intuitiv som jeg jo er, gik jeg i rette tid ud og mødte en kvinde, der fortalte mig, hvor der var indkøb – fedt nok. Det samme skete mht hvor vi skulle spise og hvor resten var, vi mødte hen ad vejen hele tiden en, der kunne hjæpe os videre. Men der stoppede det tilsyneladende også……. Da vi endelig fandt frem til, hvor vi skulle spise, var det fuldstændig kaotisk – jeg var SÅ sulten og der var intet af noget. Der var ingen knive, gafler, tallerkener eller glas – den lille bitte buffet så mildest talt uindbydende ud (mit første indtryk var faktisk – ulækkert) Der stod en kødrand af mennesker, der skulle have mad. Møblementet var noget af det ringeste, jeg nogen sinde havde set – ikke engang et cafeterie kan præstere noget så ringe. Jeg vil næsten sige, det mindede mest om en ringe kvalitet af plastic-camping borde og stole og det hele var placeret i en rum, der var så lille, at hvis man tog det halve af alle borde og stole ud, ville det stadig være lidt trangt. ”HVAD ER DET HER FOR NOGET” skreg min hjerne, der jo som nævnt hungrede efter mad. Sideinfo: Alting føles meget værre for mig, når jeg mangler mad…..

Laaaaaaaaaang tid efter fik min mand og jeg endelig lidt salatblade på en tallerken – og ja der var vist også et stykke fisk – resten var friturestegte ”delikatesser” (det var ironisk – for det spiser jeg bare ikke). Vi kom i snak med flere andre, der også var totalt frustrerede…… Hvad var det her for noget??? Vi fik at vide fra andre gæster, at swimmingpoolen var vildt ulækker – den var helt grumset…. og ja det var den faktisk ved selvsyn. Stadig med lidt positivt sind forsøgte min mand og jeg at finde den der vidunderlige private strand, som vi havde set på billedet – skuffelsen var enorm, da vi kom derned – og når jeg skriver derned, mener jeg det helt bogstaveligt. På stedet var der trapper, trapper og atter trapper og stejle veje. Medrejsende med små børn så hærgede ud – der var ingen steder, de kunne køre med en klapvogn – og de var blevet lovet, at stedet var særdeles børnevenligt, fortalte de os…. De stakkels forældre måtte slæbe børn og udstyr op og ned af stigningerne – de følte sig snydt og var vrede. Men tilbage til vores skuffelse – Den ellers lovede idylliske badestrand var spækket af menneskekroppe, der lå så tæt som makrel i en dåsemakrel. Og vandet….. Nej det var faktisk ikke rent – det var fyldt med alt muligt og allerede ved knæhøjde kunne man ikke spotte sine tæer. Men i vandet det skulle jeg, for min kropstemeratur var så vanvittig høj, at jeg var ved at koge over både på den ene og den anden måde. Vi fandt en ½ meter x ½ meter, hvor vi kunne lægge vores ting og i vandet det kom vi.

Stemningen var ikke god, på turen tilbage til hotellet som jo slet ikke lå lige ved stranden (som vi ellers havde forventet). Vi mødte flere nyankomne feriegæster, der også var frustrerede. Især en familie på otte var helt oppe i det røde felt – de havde betalt fuld pris for dette sted – i mine øjne havde vi endda selv betalt 2000 kr for meget, sådan som det reelt var, deres pris var med den tanke 4000 kr højere pr person, end den burde have været. Aldrig har jeg oplevet SÅ mange frustrerede mennesker på en ferie. Min mand og jeg gik slukøret tilbage til vores lejlighed og satte os ned med et koldt glas hvidvin. I kender min opfattelse af hvad negative tanker skaber – men nøøøøj jeg var negativ. Ja jeg er jo også bare et menneske…. Så var det min mand kiggede på mig og sagde: ”Det her er vi nødt til at få vendt – hvis vi fortsætter med at være så negative, får vi en rigtig dårlig ferie. Vi bliver altså nødt til at finde noget andet at have fokus på” Der sad jeg med store øjne…. Manden havde jo fuldstændig ret – jeg var så opslugt af, at være træt af det hele, at jeg fik mere og mere ind i min oplevelse, der var til at være træt af. Det, man har fokus på, vokser – men det havde jeg da liiiiiige glemt. Vi besluttede os for, at fra nu af ville vi se på de ting, der fungerede, og det skålede vi så på.

Det interessante, der så skete, var, at alting igen begyndte at blive bedre og bedre – selv buffetten blev acceptabel og mere appetitlig –  måske også nok fordi vi kom til spisning på tidspunkter, hvor der nærmest ikke var andre – men det var det, vi blev tilskyndet til at gøre. Vi mødte flere og flere, der var glade. Vi fandt en anden og mere hyggelig strand, vores lejlighed lå perfekt og sengene var ualmindeligt gode, i forhold til hvad vi havde oplevet andre steder. De stejle bakker og de mange trapper blev bare daglig træning for os, og vi legede os frem op og ned af dem. Baren serverede de lækreste drinks, og vi kom på den mest vidunderlige sejltur med en katamaran – på turen dykkede vi de smukkeste steder. Ferien gik faktisk hen og blev rigtig god alligevel.

Blev ferien alligevel skøn fordi vi helt bevidst skiftede fokus? Det kan jeg jo ikke bevise, men mine hverdagsoplevelser giver igen og igen de samme resultater – vores fokus har en betydning på hvordan vi opfatter tingene, og hvordan tingene falder ud.

Skal man være positiv hele tiden? Det kan vi jo ikke være som mennesker – det er umuligt, for der kommer ind imellem de der ting, der er så ubehagelige, og de bliver smasket så meget op i vores ansigt, at det bliver rigtig svært, at se bort fra dem og skifte fokus. Man bliver måske i bedste fald klogere af at opleve dårlige ting – man ved i hvert fald nemmere, hvad det er man heller vil have i sit liv fremadrettet, og hvad der ikke skal være i ens liv.

Ved at stoppe op og iagttage hvor man har sit fokus, kan man i overveje, om det gør noget godt. Måske kan der ske en ændring i oplevelserne, hvis vi skifter det negative fokus ud med andre reele ting, der er, og som giver et mere positivt fokus? Man kan da i hvert fald prøve, det gjorde vi på vores ferie og udfaldet blev faktisk rigtig godt.

Nogle vil måske mene, at de intet har, der er godt i deres liv. Der er faktisk mange ting, der er smukke og fantastiske i vores verden: Havet, himlen, blomsterne, en smuk solnedgang hvor solen siger tak for i dag og heldigvis igen står op næste dag. Vandet i vores haner kan drikkes – det lugter ikke af klor (som det gjorde på det feriested vi var) og meget meget mere……..

Med et sensommerkram siger jeg ”tak fordi du læste med” 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *